Jack Irish bliver kastet ind i en verden af natklubejere, narkohandlere og dræbere, da han bliver hyret af en dommer til at finde en mystisk rød bog.

Historien drejer sig om 3 soldater: Collee, TK og Cheever, som vender tilbage fra krigen i Irak, hvor de er blevet skadet. De finder ud af at livet er gået videre uden dem. De tager på en road-trip gennem USA, Collee for at aflevere hendes kærestes guitar tilbage til hans familie, TK forsøger at skaffe sig lidt selvtillid, og Cheever vil spille lidt på de forskellige casinoer for at skaffe penge til at gå på universitet.

Under Slaget ved Thermopylæ kæmper en lille gruppe soldater fra Sparta en heroisk kamp mod den meget større persiske hær. Anført af Kong Leonidis (Richard Egan) består den spartanske hær stort set kun af en sikkerhedsstyrke, der til daglig bevogter paladset.

Filmen koncentrerer sig om de guerillastyrker, som både Nord og Syd brugte til at skabe skræk og rædsel bag fjendens linjer - de såkaldte “bushwackers” fra Syd og “jayhawkers” fra Nord. Ang Lee sætter fokus på det dilemma, mange amerikanere kom i, da de måtte slås i borgerkrigen, nemlig at de ofte kom til at stå over for deres gamle naboer og endda familie, og så fortælles der om de grusomme missioner, begge sider udførte i sagens hellige navn - gerninger, der efterlod sig dybe spor i soldaternes sind.

Hector Negron, en almindelig afro-amerikansk postarbejder slår i 1983 pludselig en kunde ihjel. Mordet knytter sig til begivenheder 39 år tidligere, da Negron under Anden Verdenskrig sammen med tre andre afro-amerikanske soldater havde forvildet ind bag fjendens linjer i det fascistiske Italien. Her oplevede de krigens tvetydighed, da både tyskere og antifascistiske oprørere er skyld i en massakre på deres gemmested, den lille by Skt. Anna.

Som 18-årige bliver soldaterne Gulliver og Tate udstationeret i den fredsbevarende del af den Britiske hær i Irak i 2003. Deres kaptajn mister livet da han bliver offer for en vejsidebombe og herefter står kompaniet tilbage uden hverken leder eller moral. Efter ordre fra øverstbefalende gennemsøger soldaterne huse efter gerningsmanden og tilbage i lejren tager hændelserne fart. Mærkede for livet af de grusomme hændelser vender de hjem til England hvor krigens spøgelser stadig hjemsøger dem.