Tolv år efter afslutningen af 2. Verdenskrig arbejder den tidligere SS-officer Max som natportier på et hotel i Wien. Her møder han tilfældigt Lucia, som han udnyttede seksuelt i den kz-lejr, hvor han var lejrchef. De har knapt genkendt hinanden, før de genoptager deres herre-slave-forhold. Til stor skepsis for Max's gamle SS-kammerater.

Swinging London, sommeren 1958. Børn bliver teenagere, og storbyen eksploderer under en hedebølge, der får kærligheden til at koge og et ulmende raceoprør til at bryde ud i lys lue. Der er skruet helt op for farver og følelser i denne legendariske rock-musical fra 1986; med David Bowie, Sade, Ray Davies, Patsy Kensit, James Fox og Eddie O'Connell. Filmen er iscenesat af Julien Temple, som blandt andet har instrueret et utal af musikvideo'er i tidens løb.

The Loss of a Teardrop Diamond fortæller historien om den rige og forkælede Fisher Willow, som forelsker sig i Jimmy, der er søn af en alkoholiseret far og en sindssyg mor. Hun gør alt, hvad hun kan for at få ham til at se ud som en velbjerget frier, så han kan passe ind i hendes familie. Han skal først og fremmest godkendes af hendes faster, der kontrollerer familieformuen og helt sikkert vil anse ham for et upassende parti. Den dråbeformede Diamant foregår i 1920'erne, hvor fri kærlighed og personlig udvikling fejer sig hen over Amerika, men i sydstaterne ændres traditionerne ikke så let. Filmen bygger på et teaterstykke af Tennessee Williams, som blandt andet kendes for Cat on a Hot Tin Roof og ikke mindst A Streetcar Named Desire.