Den nørdede gymnasieelev Columbus er bange for stort set alt, så han har holdt sig på afstand af den epidemi, der har gjort menneskeheden til kødædende zombier. Den svært bevæbnede Tallahassee er derimod ikke bange for noget som helst og er vild med Twinkies.

Fem venner tager til en afsidesliggende hytte i skoven. Hvis du tror, du kender historien, så tro om igen? Filmen omhandler en gruppe unge mennesker, som beslutter sig for at tilbringe weekenden i en mystisk hytte ude i en afsidesliggende skov. Langsomt går det dog op for dem, at gruopvækkende kræfter er på spil, og at nogen eller noget forsøger at komme i kontakt med dem. Filmen er instrueret af Cloverfield-manuskriptforfatter Drew Goddard med en rolleliste bestående af Chris Hemsworth (Thor), Richard Jenkins (Let Me In) og Amy Acker (Alias, Dollhouse).

Den rapkæftede radiovært Grant Mazzy (Stephen McHattie) er blevet henvist til en lille lokal station i byen Pontypool, hvor han forhåbentlig ikke laver alt for meget ballade. Det tegner til at blive en helt almindelig kedelig aften, men så begynder der at ske noget mystisk. Spredte rapporter kommer ind fra forskellige steder i byen: Folk går amok i gaderne… De angriber hinanden… Det er som om vreden spreder sig. Isoleret på radiostationen forsøger Grant, hans producer og hans tekniker desperat at danne sig et overblik over situationen. Hvad det end er, så kommer det tættere og tættere på dem!

10 år efter at det lykkedes de to brødre Justin og Aaron at flygte fra en UFO-dødskult, vender de tilbage for at slutte fred med fortiden. I begyndelsen tager kultens medlemmer overraskende godt imod dem, men en tvivl begynder at brede sig. Er deres minder om, hvad der foregik dengang i kulten, korrekte? Og værst af alt: Er de kommet tilbage, eller har de måske aldrig været væk? Langsomt begynder logikken at bryde sammen, og brødrene tvinges ud i en kamp med indre og ydre dæmoner, for noget ondt og uhåndgribeligt venter derude i bjergene.

En gruppe fyre rejser til en fjern landsby for at hjælpe deres ven med at håndtere en skilsmise. Til stor glæde for gruppen viser det sig at være et sted, fyldt til randen af varme piger. Den eneste hage er, at kvinderne lider af et mystisk virus, der har forvandlet dem til mandehadende morderiske sultne vildkatte.

De døde genopstår som zombier uden for det isolerede Mi’kmaq-reservat i det nordøstlige Canada. Af en eller anden grund lader byens oprindelige indbyggere til at være de eneste mennesker, der er immune over for epidemien. Da omverdenen søger beskyttelse hos dem, står de over for dilemmaet om at redde enkelte mennesker eller hele menneskeheden.