Familien Corleone er en stor, varmhjertet slægt af italiensk herkomst. Samtidig er familiens overhoved, Don Vito, en ledende skikkelse i mafiaen, en "gudfar", hvis magt kun begrænses af hans konkurrenter.
I 1958 fejrer mafialederen Michael Corleone sin søns konfirmation med stor festivitas. Udadtil fremviser Corleone-familien en facade uden revner, men facaden dækker i virkeligheden over korruption, vold og mord.
Selv om Stanley Kramers stort anlagte drama om de allieredes retsopgør med nazisternes ledere efter Anden Verdenskrig synes at høre en fjern fortid til, så er filmen ikke mindre dramatisk eller spændende af den grund. Og så er den tilmed utrolig velspillet. Især af Maximilian Schell og Richard Widmark som processens forsvarer og anklager, men også af Burt Lancaster, der får et menneske ud af sin rolle som en dybt medansvarlig, men angrende medløber.
I centrum står den underskønne og livskloge Garance, som er omsværmet af den drømmende mimiker Baptiste, den ambitiøse skuespiller Frederick og forbryderen Lacenaire. Både Baptiste og Frederick arbejder ved Funambules teater, hvor de håber på det store gennembrud, mens teaterdirektørens datter, Nathalie står i kulissen og er hemmeligt forelsket i den sværmeriske Baptiste. 'Paradisets børn' regnes af mange kritikere for verdens bedste film nogensinde.
Jeanne d'Arcs Lidelse og Død er baseret på protokollerne fra den rettergang, som i 1431 førte til Jeanne d’Arcs domfældelse for kætteri og henrettelse på bålet. Den månedlange proces er i filmen trængt sammen til et langt kortere forløb. Jeanne står alene mod en hel skare af præster og munke, der med en byge af spørgsmål prøver at presse hende til at indrømme, at hendes visioner ikke er sendt af Gud; men selv under trussel om tortur står hun fast. Hun er for syg til, at dommerne tør pine hende, men ved at true hende med at blive brændt på bålet får de hende til at skrive under på, at hendes visioner var falske. Hun fortryder dog snart, og hun bliver brændt levende. På tilskuerne virker hendes død som et martyrium, og folkemængden rejser sig til oprør mod undertrykkerne.
Dette medrivende retssalsdrama om voldtægt og overlagt mord udfolder sig med en lang række stjerneskuespillere i denne spændingsmættede og højt roste film. Anatomy of a Murder, der blev nomineret til 7 Oscars - bl.a. for bedste film (1959) - kaster en udmyg landsbyadvokat (James Stewart) ud i en hård og ubønhørlig kamp med en advokat fra storbyen (George C. Scott). Stærke følelser bryder ud i lys lue, da en jaloux løjtnant (Ben Gazzara) erklærer sig uskyldig i en sag om mordet på den mand, der voldtog hans forførende og smukke hustru (Lee Remick). Filmen er instrueret og produceret af den højt anerkendte Otto Preminger og ledsages af en storslået musik skabt af Duke Ellington. Anatomy of a Murder udspiller et intenst plot fyldt med drama, lidenskab og intriger, hvilket gør det til et mesterværk af en film, der uden tvivl vil holde tilskueren på kanten af sædet til sidste sekund!
Drabet på præsident Kennedy står stadig som en af det 20. århundredes mest chokerende begivenheder, og den fulde sammenhæng står endnu ikke klart. Kevin Costner spiller juristen Jim Garrison, som begynder at udforske drabet og udvikler en teori om en sammensværgelse, der peger på højrekræfter i det amerikanske samfund som bagmænd for ugerningen.
Ramon har været sengeliggende i næsten tredive år i plejen af sin familie. Hans eneste vindue mod verden er det i hans værelse ved siden af havet, hvor han rejste så meget, og hvor han led ulykken, der afbrød hans ungdom. Siden da er hans eneste ønske at afslutte sit liv med værdighed. To kvinders ankomst vil ændre hans verden: Julia, den advokat, der ønsker at støtte hans kamp, og Rosa, en nabo i byen, der vil prøve at overbevise ham om, at livet er værd at leve. Ramons lysende personlighed ender med at fange begge to, som bliver nødt til at stille spørgsmål som aldrig før de principper, der styrer deres liv. Han ved, at kun den, der virkelig elsker ham, er den, der hjælper ham med at tage den sidste rejse.
Instruktøren Francis Ford Coppola har restaureret The Godfather: Part III med en ny begyndelse, og som han selv beskriver det, "en mere passende afslutning på The Godfather og The Godfather: Part II". Den aldrende mafialeder Michael Corleone har to ønsker: at gøre sit familiedynasti lovligt og at finde en efterfølger.
Den berømte instruktør George Stevens' legendariske tolkning af en af de mest kendte westernmyter opnåede seks Oscar'-nomineringer og blev udråbt til en klassiker i amerikansk filmhistorie. Alan Ladd spiller rollen som Shane - en vagabond og tidligere gangster, der kommer en nybyggerfamllie til undsætning, da de bliver terroriseret af en rig kvægavler og dennes lejesvend (Jack Palance). I den sidste, afgørende kamp tvinges Shane til at tage sin egen livsstil op til revision. En film fuld af mystik og stemning -og fabelagtige skuespiller præstationer.
Tom Stall lever et lykkeligt og tilbagetrukket liv med sin kone, juristen Edie, og deres to børn i den lille flække Millbrook, Indiana. Familiens idylliske hverdag bliver dog brutalt forandret, da Tom en aften bliver udsat for et røverisk overfald i sin Diner. Men Tom nægter at overgive sig. Han mobiliserer alt mod og skyder de to tyve for at redde både sig selv og gæsterne i restauranten. Dagen efter er Toms billede på forsiden af alle landets aviser og nyhedsstationer, og han bliver meget mod sin vilje hvirvlet ind i en sand mediestorm. Tom er alt andet end begejstret for denne nyvundne berømmelse, og han forsøger indædt at få sin og familiens hverdag tilbage på rette, rolige spor. Men problemerne for Tom og hans familie tårner sig dog for alvor op, da en mystisk mand ved navn Carl Fogarty dukker op i byen og anklager Tom for år tilbage at have generet ham...
Vi følger sportsjournalisten Raoul Duke og hans advokat Dr. Gonzo på deres vej til Las Vegas, hvor de to skal dække Mint 400. Men for Duke og Gonzo ender turen mere i druk, stoffer, ballade, druk og endnu flere stoffer, end det egentlige formål med turen.
I en bog beskylder historikeren Deborah E. Lipstadt den kontroversielle forfatter David Irving for at være holocaustbenægter. Til Lipstadt's store overraskelse reagerer Irving ved at sagsøge hende for injurier. Lipstadt tager handsken op, og sammen med sine advokater møder hun op i retten for at bevise, at det er hævet over enhver tvivl, at holocaust fandt sted.