Den udviklingshæmmede Sam Dawson bliver enlig far til sin yndige datter, Lucy, efter moderen forlader dem begge lige efter fødslen. Det lykkes ham at opfostre Lucy i en atmosfære af simpel kærlighed godt hjulpet på vej af sine venner og sin gode nabo Annie. Men da Lucy kommer i skole, reagerer omgivelserne kraftigt på den lille familie. Sams mentale tilstand er nogenlunde på linje med Lucys, og de ansvarlige myndigheder går ind og tvangsfjerner Lucy. Det bliver nu op til retssystemet at dømme i den vanskelige sag, og Sams advokat bliver overraskende nok den iskolde karrierekvinde, Rita Harrison, der til at begynde med mest tager sagen for at dupere sine kolleger. Men en gang imellem sker det uventede...

Julehøjtiden er under opsejling, da en dannet gentleman med strålende øjne, en stor mave og et snehvidt skæg bliver ansat som stormagasinet Macys julemand. Han hævder, at hans navn er Kris Kringle, og inden længe får han fyldt alle med juleglæde - undtagen sin overordnede, Doris Walker, der opdra-ger sin datter, Susan, til ikke at tro på Julemanden. Men da Kris bliver erklæret sindssyg og skal i retten, bliver alle - unge som gamle - mødt med det klassiske spørgsmål: Tror du på Julemanden?

Viceadvokat Adam Bonner elsker sin kone Amanda, men har ikke meget tilovers for forsvareren i en sentationel mordsag - men hans modstander i retssalen er tilfældigvis Amanda, der også er advokat. Sagen handler om en kvinde, der er anklaget for at have skudt sin utro ægtemand, og det bliver en feministisk mærkesag for Amanda.

Hvor går grænsen for retfærdighed? For socialt ansvar? The Accused kaster et stærkt og tankevækkende blik på menneskets natur og individets moralske samvittighed og på en retsproces, der behandler ofret som en forbryder. Jodie Foster ses her i den Oscar-vindende præstation som den intense og indædt selvstændige Sarah Tobias, som udsættes for gruppevoldtægt på en lokal bar. Det er imidlertid kun begyndelsen på hendes prøvelse. Sarah går nu i kamp mod retssystemet – ikke én, men to gange eftersom hun og hendes advokat går efter både overfaldsmændene og tilskuerne, som i begejstring heppede på og opfordrede til overfaldet.

Mens Charlotte Cory sidder på dødsgangen og venter, er hun gennem brevskriverier blevet venner med Frank Nitzche. Charlottes advokat prøver desperat at få sin klients dom omstødt, og samtidig indser Frank, at han er blevet forelsket i Charlotte, hvis baggrund er langt mere tragisk, end han anede. Hendes skæbne hviler nu i hans hænder, og med tiden som værste modstander kæmper Frank for at få samlet puslespillet, der vil afsløre sandheden og fortælle de hemmeligheder, som både han og Charlotte har holdt skjult.

Roman J. Israel, Esquire er en idealistisk forsvarsadvokat i et lille advokatfirma i Los Angeles, der er inspireret af 1960'ernes aktivisme for borgerrettigheder. Da hans partner får et hjerteanfald, må Roman tage arbejde for George Pierce i et stort og meget kommercielt advokatfirma. Her bliver hans moral og integritet sat på prøve, da han må håndtere nogle alvorlige sager.

I 1692 bliver den lille by Salem i Massachusetts, USA, arnested for en skandale, der for evigt kommer til at stå som et af de mørkeste kapitler i amerikansk historie. Naboer og venner angiver hinanden for at praktisere heksekunst og den paranoia, der opstår, tager livet af 19 uskyldige mænd og kvinder. Blandt den lille by Salems indbyggere slår anklagerne ned som lyn hos såvel fattige børnefamilier som hos fruerne i borgerskabet. Det var hovedsageligt paranoide, religiøse grupper, som arrangerede den vanvittige jagt på formodede hekse i 1600-tallet og de blev derfor bødler for hundredvis af kvinder, som blev anklaget og henrettet – mange uden rettergang.