Kun 10 år gammel beslutter JB at stikke af hjemmefra for at finde sin rette plads i livet. Mange år efter finder han den i rock’n rolls Mekka – Hollywood. Her støder han nemlig på KG som spiller Bachs ”Bourrees in E Minor” på en klassisk guitar. Inden længe danner de et band. Men branchen og publikum er nådesløse, og deres eneste chance for succes er at vinde Open Mic Night på byens lokale bar. Men så vil skæbnen det hverken mere eller mindre, end at JB og KG finder nøglen til succes – på samtlige af Rolling Stones forsider er nemlig alle store guitarister gennem tiderne udstyret med samme plekter, og inden længe får de fortalt myten om plekteret. Alle store mestre har på karrierens højdepunkt haft plektret i hånden, og nu er det udstillet på Rockens Historiske Museum – et uindtageligt fort. Men JB og KG er enige om, at plektret er deres skæbne og deres vej til at blive verdens største rock band... Jack Black og Kyle Gass rocker direkte ind i din sjæl og vil ændre dig for altid!

De to drengerøve Bill og Ted elsker heavy metal og sej slang. Af uklare årsager har deres dårlige rocktekster og afslappede livsstil dannet skole for fremtidens samfund. Det synes den onde De Nomolos ikke om, så han sender to vellignende robotter tilbage i tiden for at myrde Bil og Ted og overtage deres liv for på den måde at bane vejen for Nomolos mareridtsvisioner.

Steve Brooks er en forhærdet skørtejæger og mandschauvinist af typen, der aldrig har anstrengt sig for at forstå eller blive elsket af kvinder. Hurtigt ind - hurtigt ud, lyder strategien, og så pyt med at kvinderne både hader og foragter ham bagefter. Faktisk behandler han dem så dårligt, at tre af dem rotter sig sammen og myrder ham. Steve havner naturligvis i helvede, og her vurderer man, at han har brug for en lærestreg. Han bliver sendt tilbage til Jorden som en sexet kvinde, Amanda Brooks (Ellen Barkin), så han kan føle, hvordan det er på egen krop. Derudover får han en mission: Hvis han ikke kan finde en kvinde, som rent faktisk holder af ham, må han regne med at få ristet ædelstenene over sagte ild i al evighed!

Det er et stykke tid siden, at fader Jebedaiah Mayii uddrev Djævelen fra lille Nancy Aglet, som nu er vokset op med sin egen mand og to børn. Men mørkets fyrste vil gå en anden runde og er vendt tilbage for at tage hende tilbage! Da Fader Mayii ikke er villig til at hjælpe, prøver Fader Luke Brophy sit bedste for at hjælpe Nancy, selv når tv's Ernest Weller planlægger at sende eksorcismen direkte på tv.