Det er tidligt om morgenen. En gruppe amerikanske nationalgardister er på vintermanøvre i Louisianas sumpe. Fuldt udrustet til krig drager de ud i sumpene og leger krig med løs krudt, men pludselig bliver ilden besvaret med skarpe skud og fra det øjeblik bliver legen til en rigtig krig, i fjendens land. Krigen føres mod en fjende, som man aldrig ser, som kender terrænet og som man ikke kan forstå. Og fjenden har ingen intentioner om at slippe nogen af soldaterne levende ud af sumpene...

Ben Foster leverer sin karrieres bedste præstation i rollen som soldaten Will Montgomery, der vender tilbage til USA efter have været udsendt til Irak. Mens han behandler sine gruopvækkende oplevelser under krigen, får Will en ny opgave. Sammen med makkeren Tony (Woody Harrelson) skal han tage ud til pårørende til faldne soldater og overdrage dem den sørgelige nyhed. Tony instruerer Will i, at han skal holde sig på følelsesmæssig afstand af de sørgende. Men det er lettere sagt end gjort, og Wills macho-facade krakelerer langsomt, da han bliver involveret i en soldaterenkes liv.

Under 2. Verdenskrig har besætningen på bombeflyet "Memphis Belle" klaret 24 missioner uden døde. En imponerende rekord og gennemføre de 25 missioner, er krigen slut for deres vedkommende. Men den sidste mission viser sig også at være den værste, da "Memphis Belle" bliver udvalgt til at deltage i bombningen af den stærkt befæstede by, Bremen.

Marts 1945. De amerikanske styrker er ved at rykke ind i Tyskland, og den nazistiske højkommando giver den tyske hær ordre på at sprænge en vigtig bro i luften for at sinke dem. Major Kreuger tøver dog med at adlyde ordren, for den vil afskære hans tropper fra deres hjemland. Samtidig får amerikanerne ordre på at tage tyskerne til fange.

Frankrig, længe før revolutionen. Den unge Louis-Dominique Bourguignon, alias Cartouche, er en erfaren tasketyv, som kun røver fra formuende folk. Hver aften må han aflevere byttet til sin onkel. Men en aften gør Dominique oprør og lader sig hverve til soldat. Ved et tilfælde kommer han i besiddelse af to fjendtlige faner og får derfor en udmærkelse. Dette afholder ham imidlertid ikke fra at stjæle lønningskassen og bortføre en højtstående officer.

Mandskabet på USS Tiger Shark – en undervandsbåd i tjeneste i Midtatlanten under 2. verdenskrig – er på vej hjem mod sin base i Connecticut. Mod slutningen af en lang og dødsensfarlig mission får mandskabet ordre til at tage tre overlevende fra et torpederet britisk hospitalsskib ombord.Mændene får et chok, da der er kvindelige sygeplejerske blandt de overlevende, fordi en kvinde på en ubåd bringer ulykke ifølge et gammelt sagn.Og ulykkerne vælter da også ned over dem. Ubåden er pludselig ude af stand til at stige op til overfladen, hvorved alle kommer i fare for at dø af iltmangel. Det hele forværres, da den besnærende nye passager begynder at stille nysgerrige spørgsmål om et nyligt dødsfald om bord på ubåden. Snart nøjes mandskabet ikke kun med at kæmpe mod fjenden, men de må også kæmpe for at bevare deres egen mentale fornuft, da foruroligende lyde og uforklarlige uheld gør deres hjemrejse til en sand plage.

Udstationeret på Filippinerne, eskorterer Joe og hans gruppe en konvoj med forsyninger, undervejs bliver de angrebet af lokale rebeller - en af dem genkender Joe som en sort Ninja kæmper. Rent instinktiv forsvarer Joe sig, og hans evner inden for den hemmelige kampsport Ninjitsu bliver afsløret, ikke mindst overfor hans kammerater og officerer. Alene i sin kamp mod korruption, opdager Joe hemmeligheden omkring hans mystiske fortid - en hemmelighed der får ham i kamp med de onde Sorte Stjerne Ninja'er...

I en apokalyptisk fremtid tvinges de evigt stridende imperier til at enes mod en ny fjende: mutanterne, udødelige væsner der ødelægger alt på deres vej. Det eneste håb for menneskeligheden er en gruppe krigere som begiver sig ned i underjorden for at møde ondskab ansigt mod ansigt. Mutant Chronicles er en mørk og voldsom action thriller, der er baseret på en af verdens største spilsucceser.

Genoplivet fra de døde, berøvet alle erindringer og programmeret med det ene formål at tilintetgøre fjenden. De er Universal Soldiers, biologiske hybrider af terror og teknologi, der tjener en mystisk mand ved navn Mentor, som har en uhyggelig dagsorden. Den velkendte, handlingsmættede saga fortsætter, mens ekssoldat Luc Devereaux og hans allierede, den bortløbne journalist Veronica Roberts, prøver at forhindre Mentor og hans UniSol-hær i at udføre et milliarddollarguldkup. Men Mentor har en skæbnesvanger overraskelse til dem - GR87, en omvandrende, genetisk fremstillet, tidsindstillet bombe, hvis eneste mission er at tilintetgøre Luc og Veronica.