George Bailey er en tilsyneladende lykkelig familiefar, der inderst inde føler, at hans liv er forfejlet. Ingen af hans drømme er blevet realiseret, og den årelange kamp mod byens hensynsløse rigmand ser ud til at slutte med et totalt nederlag. George overvejer at begå selvmord, men hans skytsengel vil gøre alt for at overbevise ham om, at hans liv ikke er så mislykket endda - at det er herligt at leve.

Otteårige Kevin's familie glemmer ham, da de drøner af sted på juleferie. Nu er Kevin helt alene hjemme, men pludselig får han uventet besøg. To klodsede indbrudstyve forsøger nemlig at bryde ind i huset, men Kevin er ikke tabt bag en vogn, og han begynder at tilrigge en lang række ubehagelige overraskelser til de uheldige tyve.

Nu får vi en hidtil ufortalte historie om Olafs tilblivelse - den sommerbegejstrede snemand, som gik lige til hjertet i Frost, den Oscar-vindende animerede film fra 2013, og den anmelderroste efterfølger fra 2019. Den udfoldes i en helt ny animeret lille film fra Walt Disney Animation Studios: "Der var engang en snemand". Filmen følger Olafs første skridt, da han kommer til live og søger efter sin identitet i bjergene uden for Arendal.

Det hele begynder en kold og blæsende dag hvor vores venner ikke er helt sikre på hvilken måned det er på året. Er det forår eller er vinteren begyndt? Et pludseligt snefald gør dem endnu mere forvirrede... I næste fortælling er vi med når de skal arrangere en ordentlig fest i skoven. Det kræver mange forberedelser, og det går ikke rigtig som de har tænkt sig. Men efter megen ballade bliver det til sidst en god fest! Vi runder af med at hilse på, midt i juleforberedelserne. Der fortæller Ninka Ninus en spændende historie, og til sidst kommer et uventet men velkomment besøg af en meget speciel ven fra Ninka Ninus' historie...

Kaos-knægten Kevin er på vej på juleferie med sin familie, men kommer til at tage det forkerte fly. Kevin havner i New York - og bruger fars kreditkort til at tjekke ind på et fint hotel. Snart støder han på et par gamle bekendte. Nemlig indbrudstyvene Harry og Marv - og de bliver ikke glade for gensynet med Kevin og de mange smarte, men ubehagelige overraskelser, han har i ærmet.

Noelle har det hele. Et succesrigt job, en flot kæreste og hele det liv hun drømte om. Hun mangler bare én ting. Endelig tager hun sig sammen og køber en bedårende hundehvalp. Men den hvalp giver hende ikke det drømmeliv, hunde troede - tværtimod.Den lille pelsfyr vender op og ned på hele hendes liv, så hun pludselig står overfor at skulle fejre jul helt alene. Hendes kollega, Liam, inviterer hende til at holde med ham og hans hjertevarme familie på familiens gård. Snart begynder amorinerne at flyve mellem Noelle og hendes vært, men hendes dumpede kæreste finder hende og frier til hende, for at få hende tilbage. Noelle må tage den store beslutning: Vil hun tilbage til den succesrige verden hunder eller vil hun blive i den uforudsigelige fremtid med en mand, som hurtigt er ved at fylde hendes hjerte?

Pigen Clara mister sin mor kort før jul, men moderen efterlader en uvurderlig gave: et gyldent æg. Det kræver dog en særlig nøgle at åbne ægget. Claras søgen fører hende ind i en magisk parallelverden, der er opdelt i fire riger. Her opdager Clara, at hun selv er prinsesse - og at hun skal bekæmpe den onde hersker i det fjerde rige for at skaffe nøglen.