I Boston-kvarteret Charleston bliver der begået flere bankrøverier end noget andet sted i USA. Her bor Doug, der er bankrøver - ligesom hans far var det. Under et røveri tager Doug og hans bande bankdirektøren Claire som gidsel, men de løslader hende hurtigt igen. Claire havde bind for øjnene, men banden er alligevel usikker på, hvorvidt hun har opdaget deres identitet. Doug opsøger hende - og forelsker sig!

Den succesfulde 30-årige Johnny vender tilbage til sin hjemby for at deltage i en filmfestival. På et hotelværelse mødes han med sin gamle ven Vince, der hustler sig igennem livet med lidt narkohandel. Snart falder samtalen på Amy, der var Vinces gymnasiekæreste og som Johnny efterfølgende var sammen med i en kort periode. Vince stiller Johnny en række nærgående spørgsmål og slutter med at hævde, at Johnny engang voldtog Amy ved en fest. Da Amy lidt efter banker på, er både hun og Johnny overraskelse over at se hinanden.

Barbershop er en ensemblekomedie om en dag i en frisørsalon i det sorte kvarter i Chicago. Calvin (Ice Cube) har arvet frisørsalonen fra sin far, som arvede den fra sin far, men forretningen skranter, og nu skal han snart være far, og i virkeligheden vil han hellere gøre karriere i pladebranchen. Så i et svagt øjeblik falder han for fristelsen og sælger salonen til den lyssky bagmand, Lester (Keith David). Først da det er for sent, får han øjnene op for, hvilke værdier det er, han er ved at sætte over styr. I løbet af denne dag i forretningen bliver han for alvor klar over, hvor stor betydning den har for det lokale samfund – og for de folk, der arbejder der. Lester forlanger det dobbelte for at lade handelen gå tilbage, og Calvin må nu forsøge at skaffe pengene, så han kan bevare den traditionsrige frisørsalon på familiens hænder...

Den netop løsladte Leo vender hjem i håb om at finde ro med et regulært job og ellers passe sig selv og sin syge mor. Da han ser barndomsvennen Willie stryge om sig med penge som ansat hos Leos onkel Frank, fristes han af dette lyssky liv. Efter et mord kommer stakkels Leo imidlertid i karambolage med familien, og banen kridtes op til opgørets time.

McKlusky er klar til at gå tilbage til sit hjemmebrænderi i Sydens sump, da han endnu engang bliver hyret af FBI til at hjælpe med at fange slemme folk. Denne gang skal han have fat i Bama McCall, der styrer alt fra politiet til prostitution i et lille lokalsamfund. Det bryder McKlusky sig ikke om, så Bama McCall skal ned med nakken for enhver pris.

Unge Eric Poole har udstået sin straf for dobbeltdrab, men vil han dræbe igen? Har han de egenskaber, der karakteriserer en seriemorder? Detektiv Christofuoro er ikke i tvivl, og for at undgå blodsudgydelse iværksætter han sit eget overvågningsprogram. Men Christofuoro er ikke den eneste, der holder øje med den unge morder…