Det er ikke så let at være den mest populære og tjekkede pige på Beverly Hills High. Især ikke når man er misundt af intrigante babes, ihærdige taberagtige fyre og lærere der gakker fuldstændig ud når opgaverne bliver afleveret for sent! Alligevel lykkes det for 15-årige Cher at holde styr på tingene - hun finder endog tid til uselviske projekter, såsom at finde en partner til sin retoriklærer og forvandle en totalt håbløs og utjekket ven til en absolut babe. Men Chers perfekte verden begynder at gå i krise da hun møder to ultralækre fyre: den nye tjekkede fyr i klassen og Chers kedelige, men nuttede eks-papbror. Cher må lære, at når det drejer sig om kærlighed, så er hun altså absolut Clueless. Alicia Silverstone er absolut perfekt i rollen som Cher i denne hippe, forfriskende og kanonsjove komedie der vrimler med nye smarte udtryksmåder.

Han er et geni, hvis betagende musik fylder den populære opera i Paris i 1870 - og en ensom sjæl, som skjuler sit vansirede ansigt bag en maske og gemmer sig i katakomberne under jorden.

Michael Dorsey er skuespiller i New York. Forgæves prøver han at få sig et job, men først da han udgiver sig for at være kvinde, kommer der gang i karrieren - for slet ikke at tale om kærligheden. Uheldigvis kan pigen, han forelsker sig i, ikke se ham som andet end en nær og kær veninde.

På en lejrtur møder Hallie sin tvillingesøster Annie for første gang. Deres forældre blev skilt, da pigerne blev født, og bosatte sig på hver sit kontinent: Hallie i USA og Annie i England. Nu får tøserne den fælles mission at få deres forældre til at finde sammen igen. Til det formål bytter Hallie og Annie identitet, og det kommer der selvfølgelig mange forviklinger ud af

Den forkælede, afrikanske prins Akeem, får fyrre dage til at finde en brud i USA. Ellers finder hans far en. I USA skjuler Akeem sin sande identitet for at undgå lykkejægere og måske endda finde sit livs kærlighed. Sammen med sin oppasser Semmi, tager han et job på en burgerbar, hvor ejerens datter er mere end almindelig dejlig.

I 1930'erne bliver jazzguitaristen Emmet Ray hyldet som en af de bedste musikere, der nogensinde har håndteret et gribebræt, kun overgået af den legendariske Django Reinhardt. Men trods den store lidenskab og følsomhed, han udviser i sit spil, er Emmet som privatperson et rigtigt dumt svin. Før han blev rig og berømt, levede han af at være alfons.

Den 17-årige Igby Slocumbs overklasse-teenagetilværelse er det rene, obskure vanvid. Moren er en selvoptaget, kræftsyg kvinde, hvis kærlighed til piller og alkohol er den eneste kærlighed hun overhovedet kender til. Faren har for længst taget skade, og tilbringer sine dage på psykiatrisk afdeling. I Igbys storebror er der heller ikke megen trøst at hente ­ han er en arrogant, jetset-liderlig kyniker med en distanceret tilgang til sin omverden, og ikke så stor i slaget når det kommer til følelser. Igby virker, omstændighederne taget i betragtning, nogenlunde velfungerende. Vel er sarkasme hans vigtigste og eneste forsvar mod sine omgivelser, og vel er han ligesom sin bror en kyniker af bedste skuffe. Men når alt kommer til alt, dog intakt. Som den lille rebel han er, søger han ind til New York, hvor han, bevæbnet med sin mors creditcard, snart stifter bekendtskab med Manhattens bohememiljø.

Her får du et tilbud, du ikke kan afslå! De Niro spiller en magtfuld men usikker mafiaboss. Crystal er psykoterapeuten, der kun har få dage til at vende mafiabossens følelsesmæssige krise, så han bliver en lykkelig, velafbalanceret gangster.

D.J. fortæller om familiens bryderier med kærlighedens mysterier - som musical. Hendes far Joe dyrker sin ulykkelige kærlighed Von rundt om i verden. Søsteren Skylar skal giftes med den kiksede romantiker Holden samtidig med, at hun fristes af Ferry. Hendes mor og stedfar synger og danser med i festlighederne, som ender i en hyldest til selveste Groucho Marx.

Crocodile Dundee er manden, der kommer ud som vinderen i en krokodillekamp - men som virkelig bliver sat på prøve, da hans amerikanske veninde får ham overtalt til at ledsage sig på en tur ind i den virkelige jungle: New York.

Tre kortfilm, som udspiller sig i New York. 'Life lessons' handler om en kunstner, som er besat af sin assistent. 'Life without Zoe' om en pige, der bor på hotel. Og 'Oedipus Wrecks' om en 50-årig, der ikke kan gøre sig fri af sin mor.

Little Nicky er en ret usikker fyr og med en hund som bedste ven. Hans brødre er altid på nakken af ham, og de forspilder aldrig en chance til at gøre hans liv til et helvede...Deres far er Satan selv. Han rager uklar med Nicky´s brødre, da han beslutter, at de ikke skal arve familievirksomheden. Hvidgløende af raseri flygter de op på jorden, og truer med at skabe et datterselskab i New York. Det er mere end hvad Satan kan tåle, og han begynder at falde fra hinanden - helt bogstaveligt endda. Nu er Little Nicky den eneste der kan redde ham - men det er ikke nemt at være ny i New York, når man aldrig har været uden for Helvedets trygge rammer...