I eventyrlandet hvor Grinchen og hvemmerne bor glæder man sig til den store julefest. Grinchen bryder sig ikke om julen, og han vil prøve at stoppe den.

Da John og Jennifer bliver gift, anskaffer de sig en gul labradorhvalp, Marley. Hvalpen viser sig at hærge alt, hvad den kommer i nærheden af og være umulig at opdrage. Som årene går, vokser den sig til en stor festlig vildbasse. Da John og Jennifer får børn, må de samtidig leve med den krævende firbenede ven, der har formået at gøre sig til en uundværlig del af familien.

De er frække og charmerende, og det bedste er, at der er 101 eksemplarer af dem! Tag med Disneys dalmatinere ud på et fantastisk eventyr for hele familien. Fyldt med spænding, humor og masser af pletter! Hjemme hos Robert og Anita er alt lutter idyl og lykke, for deres dalmatinere Pongo og Perle har fået deres første kuld hvalpe; 15 uimodståelige små hvalpe. Men pludselig en dag er hvalpene forsvundet. Og ikke nok med det, alle dalmatinerhvalpe i hele London er sporløst forsvundet. Hvem kan have taget dem og hvorfor? Den store hundealarm går i gang og hunde fra nær og fjern hjælper med at lede. Sporene leder ikke helt uventet til Anitas gamle skolekammerat, den lumske og upålidelige Cruella de Vil, som altid har drømt om en plettet pelsfrakke…

Da ulvehunden White Fang finder sin ejer dræbt i baghold, farer han straks af sted for at tage hævn. Vejen fører ham til en nærlingende by, hvor han bliver genforenet med sin ejers bortkomne søn, Kim. I mellemtiden har morderne fundet ud af at Kim´s far ejede en indbringende guldmine, og de kidnapper Kim. Kan White Fang redde Kim ?

Oliver er en lille sød, forældreløs killing, som leder efter et kærligt hjem. efter en regnvåd, voldsom og ensom nat møder han rigmandsdatteren Jenny - hun betages af ham og ønsker at adoptere den lille killing. Alt går vel, lige indtil Oliver kidnappes af Fagin og hans bande af gadehunde - de falder dog hurtigt for Olivers charme og gør imidlertid en stor indsats for at Jenny & Oliver bliver genforenet.

Gail tager sin mand og søn med på rafting-ferie på en flod, som hun kender fra sin tid som rafting-guide. Men Gail's familie er ikke de eneste, der er på farten i det øde bjergområde. Wade og Terry er på flugt fra politiet efter et blodigt bankrøveri. De bemægtiger sig båden og tvinger Gail til at sejle ned af den allerfarligste del af den brusende flod. Nu må hun bruge alle sine evner som flodpilot for at holde sig selv og sin familie i live.

I den lille mineby Greenhall Bridge i det idylliske Yorkshire bor den ni-årige Joe Carraclough sammen med sine forældre, Sam og Sarah, og deres elskede og kloge hund, Lassie. Anden Verdenskrig raser for alvor, og den lille familie kæmper en brav kamp for at holde elendigheden og sulten for døren. En dag, da Joe og Lassie følger med i en lokal jagt, får den magtfulde hertug af Rudling og dennes steddatter, Cilla, øje på Lassie, og Cilla bliver meget begejstret for den smukke hund. Hertugen af Rudling tilbyder da familien Carraclough at købe Lassie, men den lille familie er under ingen omstændigheder indstillet på at sælge Lassie.

Avery Ludlow er en dekoreret krigsveteran, der efter en frygtelig tragedie har trukket sig tilbage. Da han udsættes for chikane af tre teenagedrenge, vækkes noget i ham til live. Volden trappes op mellem Avery og drengenes familier indtil den uundgåelige slutning, hvor Avery begiver sig ud på en personlig vendetta for at skabe retfærdighed – koste, hvad det koste vil.

I Kvik På Eventyr i London følger vi hvalpen Kvik, som ikke har det godt med bare at være en lille plettet hvalp blandt alle de andre. Han drømmer om at være noget særligt, præcis som hans store idol, den umådeligt populære tv-hund Tordenbrag. Da Kvik ved en fejltagelse bliver væk fra sin familie, havner han midt i en tv-optagelse med sin helt Tordenbrag. Pludselig er lille Kvik blevet idolets medhjælper i et svimlende og actionfyldt eventyr – i det virkelige liv! Imens lægger skurken Cruella en ond plan.

Elliot forelsker sig håbløst i Giselle, men deres bryllupsplaner bliver ødelagt, da hr.Weenie bliver kidnappet af en gruppe forkælede kæledyr, som er fast besluttet på at returnere ham til hans ejere. Boog, Elliot, McSquizzy, Buddy og de andre dyr fra skoven iværksætter en storstilet redningsaktion for at befri deres gravhundeven, og det varer ikke længe, før de trænger ind på fjendens territorium - kæledyrenes verden. Kæledyrene er anført af pudlen Fifi, og de har ikke i sinde at slippe hr.Weenie uden kamp. Men kan en puddel mon klare en grizzlybjørn på godt 400 kg? Bliver Elliot og Giselle nogensinde gift?

Wilby Daniels, en succesfuld advokat, der stiller op til District Attorney, bliver pludselig forvandlet til en engelsk fårehund. På en eller anden måde er han nødt til at holde sit skifte hemmeligt og finde ud af, hvad der forårsager det, alt imens han undslipper den lokale hundefanger.