James McKay ankommer til det vilde vesten fra østkysten for at gifte sig med Henry Terrils forkælede datter, Pat. Henry ligger i bitter strid om vand med sin nabo Rufus. McKay kan ikke undgå at tage stilling i striden, men hans måde at løse konflikter på falder ikke i god jord hos hverken Henry, forvalteren Steve eller Pat. Kun Pats veninde, Julia, forstår, at McKays manglende lyst til nævekamp ikke nødvendigvis betyder, at han er en kujon.

Boss, Charlie, Mose og Button græsser deres kvæg på præriens endeløse vidder. De fire cowboys lever i det fri, smedet sammen i et ærefuldt venskab. De holder sig helst helt fri af civilisationen. Da deres hjord kommer lidt for tæt på den lille by Harmonville tvinges firkløveret til et opgør med den korrupte sherif Poole og den lokale tyran, Denton Baxter, der regerer området med vold og frygt.

Året er 1881 og det vilde vesten er ikke, hvad det har været. Heller ikke for Billy the Kid, der flygter fra fængslet for atter en gang at gøre New Mexico usikker. Kvægbaroner sætter Billys gamle ven Pat Garret i spidsen for gruppen, der skal jage revolvermanden og hans slæng.

John Wayne havde sloges med sine bare næver, skudt desperadoer, kæmpet junglekrige og været pilot. Men The Cowboys gav ham en af hans saftigeste roller som en læderhals af en rancher, der bliver svigtet af sine faste mænd, og derfor hyrer 11 grønne skoledrenge til at drive kvæg over 400 modbydelige mil. Da støvet havde lagt sig, havde John Wayne spillet en af sine bedste film.

Jed Cooper er uskyldig, da ni selvtægtsmænd vil lynche ham for kvægtyveri og mord. Men han overlever mirakuløst, og først da hans uskyld er slået fast, og han har loven på sin side, drager han ud for at tage en blodig hævn over kaptajn Wilson og hans otte hjælpere.

George Washington McLintocks kvægimperium er så mægtigt, at hele den omkringliggende prærieby er opkaldt efter ham. Derfor har han også haft midlerne til at sende sin datter på college, men da Becky vender hjem fra studierne, dukker McLintocks temperamentsfulde kone, Katherine, også op efter to års fravær - og hende kunne den stolte kvægbaron ellers godt undvære.

Utah 1873. Et tog læsset med medicin og soldater baner sig vej over bjergene til Fort Humboldt, hvor en epidemi er brudt ud. Men på rejsens første dag findes en passager dræbt, og da en togfører styrter i døden, breder mystikken og mistroen sig. Den tilfangetagne John Deakins er under mistanke, da begivenhederne tager en uventet drejning, og toget nærmer sig Breakheart Pass.

Tom Horn bliver hyret til at jage kvægtyve, men da han finder sig selv i sheriffens søgelys må han indse at dyder fra det gamle vesten ikke længere har plads i en moderne verden.

Der bliver sendt bud efter en ny sherif, men han er faktisk kun blikkenslager, men hedder Marshall og får derfor jobbet.