I 1914 har en gruppe af historiens værste forbryderhjerner rottet sig sammen for at planlægge en krig, der vil udslette millioner af mennesker verden over. Samtidig har hertugen af Oxford grundlagt Kingsman, verdens første uafhængige efterretningstjeneste. Kan Kingsman opspore og stoppe forbryderne, inden de har held til at føre deres plan ud i livet?

Kampsportskunstneren Ria Khan mener, at hun skal redde sin storesøster Lena fra sit forestående ægteskab. Efter at have fået hjælp fra sine venner, forsøger Ria at udføre det mest ambitiøse af alle bryllupstyverier i uafhængighedens og søsterskabets navn.

Der er gået to år, siden den pensionerede CIA-agent Bryan Mills reddede sin teenagedatters liv og udraderede en brutal trafficking-ring. Nu er nogen ude efter hævn. Og snart må Bryan igen kæmpe for sit eget og sin families liv.

Det startede med en Youtube video, hvor en ældre herre ganske effektivt bankede en uforskammet bølle til blods på en bus. Så fik vi filmen Bad Ass med Danny Trejo som Frank Vega, der tager loven i egne hænder og slår til dér, hvor politiet og politikere er ligeglade. I film nr. 2 mødte han Bernie (Danny Glover), og nu her i tredje film må de to gamle gutter igen træde til og give nogle velfortjente øretæver til samfundets tvivlsomme elementer. Denne gang er det Louisiana, der står for skud!

Superagenten Carl Hamilton har infiltreret en international liga, som har stjålet avancerede svenske raketvåben. Men ligaen angribes af en gruppe lejesoldater, som stikker af med raketterne. Nu må Hamilton begive sig ud på en dødsensfarlig mission for at forhindre et spektakulært attentat. En opgave, der bringer ham fra Somalias barske ødemark til Beiruts gader og Stockholms skærgård.

Josh Baker (Eric Roberts) møder en smuk kvinde, Cheryl (Janine Turner fra Cliffhanger) i New York, men midt i det hele kollapser hun. Hun bliver naturligvis hentet af en ambulance, men da Josh vil besøge hende på hospitalet, opdager han, at hun aldrig er dukket op. Kort efter forsvinder Cheryls roommate efter en tur i samme ambulance. Det bliver nu op til Josh at finde du af, hvad i alverden det er, der foregår.

Den unge forretningsmand Will Shaw er på en tiltrængt ferie i Spanien med sin familie. Men ferien slutter brat, da Will's familie bliver kidnappet af hemmelige agenter, der forlanger, at Will skal fremskaffe en mystisk kuffert inden for 24 timer. Situationen spidser til, da han opdager, at hans strenge far Martin i virkeligheden er CIA-agent, og at begivenhederne har noget med hans metier at gøre. Nu starter en intens menneskejagt gennem Madrid. Hvem kan Will stole på? Og har han en ukendt halvsøster i Madrid?