Sangeren Danny var stor i 70'erne og lever stadig det vilde rockstjerneliv, selv om han efterhånden er blevet 64. Men da han modtager et brev skrevet til ham for 40 år siden af selveste John Lennon, beslutter han at lægge sit liv om. Han aflyser en udsolgt turne og tjekker ind på et lille hotel for at genfinde sin kærlighed til musikken og sin 40-årige søn, som han aldrig har kendt.

Deke Rivers (Elvis Presley) kører lastbil og har en stemme og en udstråling, der gør kvinderne bløde i knæene. Det opdager manageren Glenda Markle, og hun hyrer ham derfor som forsanger til sit band. Sød musik opstår mellem Deke og Susan, der er sangerinde i gruppen. Deke er snart en kæmpe succes, men hans svingende hofter og våde blik vækker en del opsigt i sydstaterne, hvor gruppen optræder. Og ikke kun på den gode måde.