Med søde drømme om en skuespillerkarriere i bagagen lander Betty i Hollywood, hvor hun har lånt sin tantes tomme hus som base i sin søgen efter lykken. Men huset er ikke tomt. En fortumlet og forslået kvinde har søgt tilflugt i bygningen. Hun husker kun brudstykker af nattens begivenheder. Noget med at hun sidder i en bil... at chaufføren sigter på hende med en pistol... at de pludselig bliver ramt af en anden bil. Resten er uklart og tåget. Eneste spor er en pung propfyldt med dollars. Sammen starter de jagten på sandheden. En søgen, der bringer dem i nærkontakt med hårdkogte gangstere, slibrige filmfolk og andre udskud i Hollywoods mørke afkroge.

Alkymisten er en navnløs figur der samler en gruppe forskellige mennesker som skal repræsentere planeterne i solsystemet. Målet er at få menneskerne til at smide deres jordiske baggage igennem en række mystiske ritualer. Derefter skal de rejse til det hellige bjerg for at vælte guderne der styrer universet.

En fortælling om Frida Kahlos kontroversielle liv på kunstscenen. Om hendes forhold til Diego Rivera og hendes affære med Leon Trotsky. Om hendes romantiske og frisindede omgang med andre kvinder. Om hendes kompromisløse liv som kunstner og kønspolitisk revolutionær.

Amerikaneren Matthew er en nærmest fanatisk filmfreak. Under 60'ernes studenteroprør i Paris møder han tvillingeparret Theo og Isabelle, der begge deler Matthews passion for det hvide lærred. Men tvillingerne er også mere end almindeligt glade for hinanden og snart drages Matthew ind i deres incestuøse spil.

Den pacifistiske matematiker David Summer flytter med sin kone til en lille engelsk ø for at slippe væk fra Vietnam-krigens indflydelse i USA. En gruppe bøller på øen begynder systematisk at moppe parret, og da situationen eskalerer til voldtægt af hans kone, beslutter David at lægge sine pacifistiske idealer på hylden.

De barrierer, som adskiller fantasi fra virkelighed, bliver knust i denne moderne og hjernevridende thriller, hvor to ens verdener støder sammen i et paradoks af bedrag, vanvid og mord. På 13. etage i en kontorbygning har den visionære Douglas Hall og hans hårdhudede kollega Whitney åbnet døren til en fantastisk virtuel verden. Men da deres magtfulde leder af projektet bliver fundet myrdet, bliver Hall den hovedmistænkte. Pludselig ankommer en skønhed fra Paris og påstår, at hun er datter af den myrdede. Hendes direkte og magnetiske tiltrækning på Hall er medvirkende til, at linierne mellem fantasi og virkelighed bliver endnu sværere at finde.

De, der husker de populære franske agentfilm med Eddie Constantine som Lemmy Caution, husker måske også denne temmelig afledte sci-fi udgave af genren, instrueret af fransk films datidige wonderboy Jean-Luc Godard. Lemmy er blevet en intergalaktisk hemmelig agent, som sendes til et fjernt sted i rummet, Alphaville, for at finde en savnet kollega. Her opdager Lemmy, at alle er mere eller mindre hjernedøde og styres af en kæmpecomputer.

Oscar®-nominerede Brad Pitt og Oscar®-vinder Sean Penn spiller hovedrollerne i denne fantastisk originale triumf fra den visionære instruktør Terrence Malick. Den episke og samtidig intime historie følger Jack O’Brien (spillet som voksen af Sean Penn) gennem livet som den ældste søn i en splittet familie fra Texas. Pitt leverer en stærk præstation som den destruktive kraft i Jacks verden, nemlig hans komplekse og yderst autoritære far. Filmen, der er blevet hyldet som et visuelt enestående mesterværk af såvel anmeldere som publikum modtog ved dette års Cannes Filmfestival den eftertragtede Guldpalme og blev dermed en af årets mest omtalte film.