Åbn døren til alle tiders mest fortryllende slot og tag med på et magisk eventyr sammen med Skønheden og Udyret. Da den flotte men selvoptagne prins rammes af en forbandelse, forvandles han til et udyr med et udseende så skæmmende at ingen længere tør møde ham. Den eneste måde at bryde forbandelsen på, er ved at finde nogen som kan elske ham for den han er - men hvem kan elske et udyr? Men helt tilfældig havner den smukke Belle på slottet, hvor lysestagen Lymiere, uret Kloksworth og alle de andre fortryllede ting, gør alt for at romancen skal begynde at spire...

Alt ånder fred og lykke på Zarens palads - indtil den onde troldmand Rasputin kaster en forbandelse over kongefamilien. Oprøret bryder ud og den lille prinsesse Anastasia bliver forældreløs. Hun har ingen erindring om hvem hun eller hendes familie er. Hendes eneste spor er en nøgle til en spilledåse, som hun har fået af sin bedstemor. Det fører hende ud på et langt, spændende og farligt eventyr på vej til Paris sammen med den charmerende Dimitri og hundehvalpen Pooka. Stemmer: Meg Ryan John Cusack Kelsey Grammer Christopher Lloyd Hank Azaria Bernadette Peters Kirsten Dunst.

Wendy fortæller sin to yngre søskende historier om den den mystiske figur Peter Pan, en dreng der aldrig blev voksen. En dag kommer Peter Pan flyvende ind i børnenes værelse og tager dem med til Never-Neverland. Her møder de tre børn den onde kaptajn Klo, der tager dem til fange, så de må reddes af Peter Pan.

I et lille hus på landet er der oprør blandt de elektriske husholdningsapparater. Deres elskede ejer er forsvundet under mystiske omstændigheder. Den tapre lille brødrister samler med det samme et redningshold: Den helt vilde støvsuger, det elektriske uldtæppe, den glade læselampe og den snakkesaglige radio. Sammen begiver de sig ud i den store stygge verden. Det bliver en lang og eventyrfuld rejse, hvor deres venskab og mod sættes på en hård prøve. Specielt da de møder deres værste fjender: Den enorme elektromagnet og den sultne skrotknuser. Men når bare man samarbejder, så kan man klare næsten alt.

Prinsesse Odette og prins David er som skabt for hinanden. Det synes deres forældre, kong William og dronning Umberta, der regerer over hver sit kongedømme, i hvert fald. Og med et giftemål håber de at kunne forene deres riger. Ind i vor historie træder så den onde troldmand Grovbert, der af forsmået kærlighed til Odette forvandler hende til en svane. Dybt inde i den mørke skovsø, hvortil hun er forvist, finder hun nogle gode venner; frøen Jean-Bob, skildpadden Kvik og søpapegøje Lunde, der slutter sig til at hjælpe Odette for at genforene hende med David og ophæve den grumme forbandelse…

En dag er der en mystisk mand, der giver Jimmy nogle magiske krokodilletunger, og så tager begivenhederne fart. På et ellers ufrugtbart træ gror der pludselig en fersken, som snart har gigantiske proportioner, og da Jimmy kravler ind i den, forvandles han til et insekt, møder en samling andre kryb, og sammen begiver de sig ud på en magisk og spændende eventyrrejse. Stemmerne i filmen er indtalt af en lang række kendte skuespillere, blandt andre Richard Dreyfuss, Susan Sarandon, Simon Callow og Jane Leeves. Randy Newmans dejlige musik bidrager også til at gøre denne klassiske historie til herlig underholdning for hele familien.

Bartok, den hurtige snakkende og hårdtslående (i hvert fald ifølge ham selv) figur fra tegnefilmsuccesen Anastasia, elsker at prale om sine mange heltemodige bedrifter til alle, der gider at høre på det. Men en dag bliver Prins Ivan kidnappet af den onde heks Baba Yaga. Nu er det op til Bartok og hans altid overivrige ven Zozi at få reddet prinsen.Pludselig er farene virkelige. Tør pralhalsen Bartok begive sig ud på den farefulde og eventyrlige færd for at redde prinsen?.

Xanadu er på samme tid et kig ind i fremtiden og et kærligt tilbageblik på Hollywood fra filmbyens velmagtsdage. Det er en helt speciel kærlighedshistorie - en traditionel musical, der er bygget op omkring moderne musik, hvilket resulterer i en skøn blanding af 1940'erne og 1980'erne. Olivia Newton-John er fuldstændig fortryllende med sin skønhed og sin utrolige stemme. Filmmusikken inkluderer hits som Magic, I'm Alive, All Over The World, Suddenly og selvfølgelig titelmelodien.