'The Lobster' foregår i en dystopisk fremtid, hvor det er ulovligt at være single. Enlige mennesker får 45 dage på et kurhotel, hvor de skal forsøge at finde sig en partner. Hvis det mislykkes, bliver de forvandlet til et dyr efter eget valg og får en ny chance for at finde en mage. Efter at være blevet forladt af sin kone tjekker den lavmælte David ind på hotellet sammen med sin bror, der er blevet til en hund. David har selv valgt hummeren, hvis det skulle ende galt. Under sit ophold forsøger han at navigere rundt i en absurd verden, der dikteres af ægtepar, og finder snart ud af, hvor langt man er villig til at gå for at finde kærligheden, før tiden rinder ud.

Julefilmen Elf handler om Buddy, der er opvokset på Nordpolen som nisse-adoptivsøn, men rejser til New York for at finde sin biologiske menneskefar. Denne viser sig at være en fortravlet og arbejdsliderlig forlægger, som ikke ved, hvad ægte familiesamvær er for noget. Det får Buddy dog snart gjort noget ved.

Margarita lever en beskyttet og privilegeret tilværelse på en caribisk ø, hvor hendes far er en magtfuld diktator. En uge før hun skal giftes, kommer Margarita til at påkøre en mand ved et trafikuheld. Mens han kommer sig ovenpå ulykken, begynder hun at tvivle på den vej, hun har valgt i livet... og hendes far er ikke just tilfreds med hendes ændrede planer!