Den nørdede gymnasieelev Columbus er bange for stort set alt, så han har holdt sig på afstand af den epidemi, der har gjort menneskeheden til kødædende zombier. Den svært bevæbnede Tallahassee er derimod ikke bange for noget som helst og er vild med Twinkies.

To hovedløse, irske teenagere stjæler cykler og begiver sig ud til kysten, hvor de finder en pakke kokain fra et kæntret smuglerskib.

Da rektor for Max's skole ringer og klager over sønnens opførsel, beslutter Fedtmule at tage Max med på en rigtig far-søn fisketur. Max er ikke begejstret, for han vil hellere til koncert med sin nye kæreste Roxanne. Men turens mange oplevelser fører lidt efter lidt de to generationer sammen.

Festaben Tommy Callahan (Chris Farley) mangler helt sikkert et par skruer. Men efter syv år har Tommy endelig fået sin afgangseksamen - og en god tjans på Callahans autoværksted. Da han vender hjem, modtager han nogle gode nyheder: Hans far (Brian Dennehy) skal giftes med en ægte "størrelse 36" (Bo Derek), og Tommy vil endelig få den stedbror (Rob Lowe), som han altid har ønsket sig. Fantastisk! Men så hurtigt som du kan sige "stativ, stakit, kasket" begynder familieforretningen at tage vand ind. Derfor er Tommy nødt til at tage på salgsturné med sin fars højre hånd, en selvglad talknuser (David Spade). Der kunne skrives bøger om alle de ting, de to ved om salg - og også laves en ustyrlight morsom film!

Harold og Kumar er to ambitiøse unge amerikanere. De repræsenterer de forenede staters stolte fremtid. De er for grimme til at få damer, de ryger for meget pot – og da de får fråderen foran fjernsynet, finder de endelig meningen med livet: De skal have fat i en af de saftige hamburgers fra White Castle-burgerkæden! Dermed begynder en eventyrrejse i staten New Jersey, hvor ethvert gadehjørne nøje gennemsøges for burgere. Og undervejs har de to eventyrere alverdens sære oplevelser og lærer en værdifuld lektie om livets sande værdier!

18-årige Ian (Josh Zuckerman) fra Chicago har ikke det store held med damerne. Derfor bliver han også temmelig overrasket, da en laber blondine på internettet tilbyder at tage hans mødom, hvis han kører fra Chicago til Knoxville og møder hende. Ian kaster sig ud i vognen sammen med sine to venner og jokker sømmet i bund. Men vejen er lang, og trioen bliver mødt af den ene mærkværdige forhindring efter den anden, bl.a. den bilkyndige Ezekiel (Seth Green), der er medlem af amish-samfundet.

I 1998 venter filmverdenen på Star Wars: Episode 1 - The Phantom Menace, den første nye Star Wars-film i over 15 år. Alle taler om den snarlige premiere, men det er ikke nok for en gruppe unge, passionerede Star Wars-fans, der sætter sig for at rejse tværs over USA til George Lucas´ Skywalker Ranche, hvor de vil bryde ind og se filmen før premieren. Fanboys er en hjertevarm film om en umulig mission - men ligesom deres helte fra Star Wars, har de ikke tænkt sig at give op i kampen mod overmagten.

Edward Norton spiller ikke én men to hovedroller i denne uimodståelige og skæve film om to tvillingebrødre, der er så forskellige som nat og dag. Kincaid er den tjekkede bror, der vendte hjembyen ryggen og fik en kometkarriere som universitetsprofessor. Brady er den syrede bror, der blev hængende og lærte at dyrke byens bedste pot. Og sådan kunne de have levet totalt isoleret. Men da Kincaid får at vide, at Brady er død, tager han tilbage til barndomsbyen. Han render ind i flere forviklinger, der alle kredser om byens hash-handel, og det viser sig hurtigt, at rygterne om Bradys død vist er temmelig overdrevne. Leaves of Grass er både underholdende og udfordrende i bedste Coen-brødrenestil.

Hvad har en tandlæge, en computernørd, en blikkenslager og en advokat til fælles? Til hverdag ikke ret meget, men når weekenden melder sig, trækker de pæne, midaldrende mænd i lædertøjet, gasser op for deres Harley’er og bliver til Wild Hogs! Så behøver Doug ikke tænke på, at sønnen synes, han er lam. Bobby behøver ikke tænke på, at det er konen, der har bukserne på. Dudley behøver ikke tænke på, at han bliver så genert over for kvinder, at han ikke kan sige to sammenhængende ord. Og Woody slipper for at tænke på, at hans kone har forladt ham. Derfor kommer Woody op med det perfekte svar på deres midtvejskrise: en ægte roadtrip fra Cincinnati til Stillehavets kyst. Endelig realiserer de den frihedsdrøm, som deres store kværne symboliserer. Og eventyret lader da heller ikke vente på sig – selv om de ikke er særlig godt forberedte på det.

Zach Cregger og Trevor Moore (medstifter af The Whitest Kids U'Know comedy-trup) får deres livs oplevelse som Eugene og Tucker, to bedste venner, som tager på en hylende morsom road trip gennem USA til den legendariske Playboy Mansion for at finde Cindi (Raquel Alessi), Eugenes vidunderlige jomfrukæreste, som er blevet fold-ud-pige.

Burt Reynolds, Sally Field og Jackie Gleason slår sig igen sammen med udvalgte stjerner i en hæsblæsende komedie, hvor Banditten igen kommer ud på en umulig opgave. En hård politisk kamp leder til comeback for Banditten og hans vildskab. Endnu engang jages han af sin ærkefjende sherif Buford T. Justice, der stadig er besat af tanken om at få Banditten bag tremmer. Men denne gang er byttet endnu større – en gravid elefant! Og risici er værre, hændelserne hæftigere, biljagten endnu mere skrækindjagende og sejrens belønning rent bedøvende

Martha Stephens og Aaron Katz' kammeratkomedie Land Ho! følger tidligere svogre Mitch (Earl Lynn Nelson) og Colin (Paul Eenhoorn), når de rejser gennem Island. De 70-årige har brug for et eventyr for at bryde ud af deres hjulspor, og snart har den udadvendte Mitch talt Colin ind på turen. Undervejs har de forskellige amorøse møder og forsøger at genvinde deres ungdoms ånd.

Melanie er en ikke helt almindelig high school elev, som glæder sig til at komme væk fra sin overbeskyttende far, som desuden er politibetjent i byen. De rejser landet rundt for at finde det helt perfekte college til Melanie. Men med familien på slæb bliver det noget af en tur.