Pludselig en dag var han der. Han sagde, at han var præst - og at det var ham, som havde hørt Ben Harpers sidste ønsker, da han lå for døden i fængslet. Alle falder for hans charme - selv Harpers enke, som kort efter gifter sig med ham. Uden at vide det, deler hun seng med sin mands morder - en nådesløs dræber, som vil gøre hvad som helst for at finde frem til det sted, Ben Harper gemte pengene fra sit sidste kup. Men kun én sidder inde med den viden...

Han blev kaldt Papillon, sommerfuglen. Og selvom han manglede sommerfuglens vinger, havde Henry Charriere et livsvigtigt redskab: viljen. En vilje så stærk, at det lykkedes ham at gøre det umulige - at flygte fra Djævleøen. Flugtfilmen over alle flugtfilm - baseret på Henry Charrieres selvbiografiske bestseller, med Steve McQueen og Dustin Hoffman i hovedrollerne.

Den berømte ekspert i militærstrategi, General Irwin,er blevet dømt ved en krigsret og afsoner sin straf i et stærkt bevogtede militærfængsel, ledet af den barske oberst Winter. Winter har umiddelbart stor respekt for den tidligere legendariske general, men da Irwin kritiserer fængselsinspektøren, bliver de fjender. Det bliver til en regulær krig, da Irwin samler sine medfanger i en hær for at tage magten i fængslet.

Brubaker er blandt de dømte på vej til et fængsel, der er berygtet for sin brutalitet. Men den handlekraftige, ukonventionelle Brubaker er ikke en type, der finder sig i hvad som helst. Og så har han i øvrigt en hemmelighed, der adskiller ham fra de øvrige indsatte.

Jimmy Kilmartin har en fortid som alkoholiker og håndlanger for et forbrydersyndikat i New York, men har nu udstået sin straf. Jimmy forsøger at opbygge en lovlydig tilværelse med sin familie, men ryger alligevel tilbage bag tremmerne. Han stikker deltagerne i et kup og fanges mellem syndikatet, delstatspolitiet og FBI. Ingen spiller med åbne kort, og Jimmy må iscenesætte sit eget dobbeltspil for at gøre sig fri af fortiden.

Ti år i spjældet er nok for mestertyven McCoy (Basinger), der sværger at holde sin sti ren. Desværre har mafiaen alvorlige planer med hende. De kidnapper hendes 6-årig søn, for at tvinge hende til at røve en bank. Men McCoy er ikke sådan lige at bide skeer med.