Ray Liotta spiller Henry Hill, en ung fyr på den forkerte side af loven. Henry bliver venner med gangsterne Tommy DeVito og Jimmy Conway. Tingene udvikler sig hurtigt, og de tre venner begår snart store forbrydelser.
Danny Vinyard ser op til sin storebror Derek, som sidder i fængsel for et racistisk dobbeltmord. For at opnå Dereks kærlighed og respekt prøver Danny at avancere i de nynazistiske kredse, som Derek færdedes i, før han blev fængslet. Derek bliver løsladt, men fængslet har givet ham et nyt syn på tilværelsen. Spørgsmålet er så, om det nynazistiske miljø vil slippe grebet om Derek - og Danny.
Kim Ki-duks 11. film indbragte ham både instruktørprisen og filmkritikernes pris i Venedig i 2004. Filmen følger en ung mand, der bryder ind hos andre mennesker og overnatter, hvorpå han rydder op efter sig og forlader stedet uden at stjæle noget. En dag bryder han dog ind i et hus, der mod forventning ikke er tomt, og møder en kvinde, der er offer for sin mands brutale vold. Hun slutter sig til den navnløse tyv, og der udvikler sig et ordløst kærlighedsforhold mellem de to, der lever sammen som moderne storbynomader. Filmen er dialogfattig, men utrolig gribende i sit portræt af de to outcasts, der lever usynlige liv. Det sublime ved ’Tomme huse’ er, hvordan den forener det hårde og realistiske verdenssyn, der kendetegner Kim Ki-duks film, med elementer af enkel, smuk magi.
Sydstaterne, den første halvdel af det 19. århundrede. Celie bliver solgt som kone til den brutale Albert. Livet er slidsomt og hun skriver om hverdagen med hårdt arbejde og tørre tæsk til sin søster. Endelig samler Celie mod til at forlade sin mand og søge lykken selv. Men inden da skal hun så meget grueligt ondt igennem.
Luke Jackson sendes i fængsel for hærværk og gadeoptøjer, men han nægter at lade sig kue af fængselsreglementet. Luke's kølige modstand mod fængslets autoriteter og hans vilje til at flygte, vinder respekt blandt de andre indsatte. Luke flygter, men fanges igen. Som straf skal han grave et stort hul - igen og igen. Da Luke flygter igen, viser det sig at han har valgt den forkerte flugtkammerat.
Allerede som helt på bomuldsfarmen i Arkansas er Johnny Cash kendt for sin kompromisløshed, der siden bliver hans varemærke. Efter en tur hos luftvåbenet begynder den unge Johnny at kæmpe for at gøre sig bemærket som sanger og musiker, og får samtidig øje for den smukke og selvstændige kollega June. Hun er ikke sådan lige at overtale, og samtidig kæmper Johnny med sine selvdestruktive tendenser.
Den forbitrede straffefange Robert Stroud slår en fangevogter ihjel og bliver idømt livsvarigt isolationsfængsel. Han får dog lov til at holde kanariefugle, man da de bliver ramt af en alvorlig sygdom, udvikler Stroud et serum, der kan helbrede dem, og han bliver dermed en anerkendt forsker.
En DJ, en alfons og en italiensk turist er blevet fængslet i New Orleans. På trods af uenigheder og had mellem dem, lægger de en plan for at slippe ud.
Om en ung mand, der uimodståeligt drages mod lommetyvens virke. Han er fatalist, og accepterer sin skæbne, da han arresteres af politiet. Siden oplever han med ét nådens lys, da det går op for ham, at en ung pige elsker ham betingelsesløst.
Taisto har ikke meget held i sprøjten. Først bliver han fyret, og bagefter bliver han frarøvet sine sidste penge. Da han senere møder den ene af røverne og vil gøre regnskabet op, ender han selv i fængsel for overfald. Heldigvis har han også mødt Irmeli og sammen med Taistos cellekammeret begynder parret at planlægge flugten.
En kold morgen i udkanten af Buffalo, bliver Billy Brown sluppet ud af fængslet, efter at have siddet inde i fem år. Før han tager hjem, pønser han på en respektabel årsag til at han har været fraværende så længe, og historien er følgende; han har fået sig en strålende karriere som hemmelig agent, og så er han blevet gift med Wendy, en nydelig kvinde! Ret impulsivt udvælger han sig en ung danserinde, som han nu slæber med og tvinger til at spille kone. Forældrene lader sig fascinere, og Layla finder sig til rette i den "nye" familie.
En ældre musiklærer, der giver klaverundervisning til fanger, finder et vidunderbarn i en ung indsat og vier sit liv til at udvikle talentet.
Den rapkæftede småforbryder Reggie Hammond sættes på fri fod i 48 timer. Reggie skal hjælpe den trætte detektiv Jack Cates med at fange en gammel bekendt, en desperat morder. Det fører til en hæsblæsende jagt gennem San Francisco.
Baseret på den sande historie om teenageren James Burns, der går fra en forstadsgadebande til en fængselscelle med maksimal sikkerhed omgivet af hærdede kriminelle. Han vender sit liv om i fængslet takket være det uventede venskab, han danner med en dømt morder, som bliver hans mentor.
En udslidt fængselsbetjent forsøger at få styr på sit liv og sin forstand, da hun begynder at nære sympati for en ung mand på dødsgangen.