Mød Nemo, en ung og nysgerrig klovnfisk, der bliver fanget af en sportsdykker og havner i et akvarium på en tandlægeklinik i Sydney. Nu er det op til Marlin, Nemos ængstelige far, at redde ham! Han får selskab af den hjælpsomme men meget glemsomme kirurgfisk Dory, og sammen begiver de sig ud i det store og farlige ocean. Undervejs tvinges de til at passere skrækindjagende hajer, surfende hav-skildpadder, lumske gopler, sultne måger og meget mere. Samtidig udtænker Nemo og de andre fisk i akvariet en dristig flugtplan, der måske kan føre dem tilbage til havet...

Otteårige Kevin's familie glemmer ham, da de drøner af sted på juleferie. Nu er Kevin helt alene hjemme, men pludselig får han uventet besøg. To klodsede indbrudstyve forsøger nemlig at bryde ind i huset, men Kevin er ikke tabt bag en vogn, og han begynder at tilrigge en lang række ubehagelige overraskelser til de uheldige tyve.

Bastians liv er ikke nemt. Han bliver drillet i skolen, og en dag flygter han fra en gruppe ondskabsfulde drenge ind i en boghandel. Den aldrende ejer giver Bastian en magisk bog, hvor han kan læse om en helt på hans egen alder i et fortryllende eventyrland. Langsomt forstår Bastian at han også selv er en vigtig del af historien, og pludselig bliver han draget ind i kampe mod de onde kræfter der truer med at udslette landet.

Kaos-knægten Kevin er på vej på juleferie med sin familie, men kommer til at tage det forkerte fly. Kevin havner i New York - og bruger fars kreditkort til at tjekke ind på et fint hotel. Snart støder han på et par gamle bekendte. Nemlig indbrudstyvene Harry og Marv - og de bliver ikke glade for gensynet med Kevin og de mange smarte, men ubehagelige overraskelser, han har i ærmet.

En skurk har sat en stopper for den ti år lange fred mellem katte og hunde. Nu skal et hold af højteknologiske agenter bruge deres dyriske instinkter til at genoprette freden.

At den godtroende og lidt ustruktureret vagtmand John Brown, ikke kom ind på politiskolen, var ikke så mærkeligt. Men John giver ikke op, han har nemlig en drøm om at blive verdens bedste politimand. I et tophemmeligt eksperiment bliver John forsøgskanin. Dr. Brenda Bradford, som John er forelsket i, bygger ca. 14.000 forskellige finesser ind i Johns krop. Han bliver til en levende maskine og under navnet Inspector Gadget går han med liv og sjæl i gang med at fange skurke. Til sidst står han foran sin vanskeligste opgave: At redde verden fra super-skurken Claw. Og dér er de tekniske tingester ikke bare en hjælp, men det kan også være besværligt at have en helikopter i hatten, spiralfjedre under skoene og lange udtræksarme!