I håb om at undslippe ødelæggelse af menneskelige udviklere og redde deres samfund, søger en koloni af kaniner, ledet af Hazel og Fiver, efter et sikkert sted at oprette et nyt kaninbo.

Garfield, den verdensberømte, mandagshadende, lasagne-elskende indekat, er ved at have et vildt udendørs eventyr! Efter et uventet gensyn med sin for længst forsvundne far – den sarte gadekat Vic – tvinges Garfield og hans hundeven Odie fra deres perfekt forkælede liv til at slutte sig til Vic i et hylende morsomt røveri.

En pige redder en kat fra at blive kørt over og bliver efterfølgende hentet ind i dyrenes verden for at blive belønnet for sin indsats. Det viser sig dog, at kattenes konge har en skrue løs og vil have hende til at gifte sig med hans søn - ægteskab med dyr er ikke tilladt, heller ikke i Japan!

Træk i vintertøjet og tag med til et snedækket Andeby, hvor du kan opleve Mickey, Anders And og Fedtmule, som du aldrig har set dem før! Mickey fejrer jul i Andeby, er tegnet i en helt ny stil, hvor alle dine Disneyfavoritter kommer til live på en ny mageløs måde. Du kan komme med når Minnie og Andersine skal løbe kunstskøjteløb og når Rip, Rap og Rup skal afsted til Nordpolen for at lave om på julemandens liste. Se også hvad der sker når Max præsenterer sin nye kæreste Mona, for sin klodsede far, Fedtmule. Det lykkes for Anders And at ødelægge julefreden for det halve Andeby, samtidig kæmper Mickey med Pluto, da han forsøger at pynte huset op til jul. Mickey fejrer jul i Andeby, byder på masser af gode grin og den er den perfekte julegave for hele familien!

Racerbilen Lynet McQueen har efterhånden en del kilometer i dækkene, og en ny generation af superracere er begyndt at give ham baghjul. Efter et dramatisk styrt i et løb bereder Lynet sig på at blive pensioneret. Men hans racerholds nye ejer, Sterling, har andre planer og parrer ham med træneren Cruz Ramirez. Måske kan kombinationen af gamle dyder og nytænkning bringe Lynet tilbage på banen?

På en lille hyggelig gård får en lille gris en helt særlig skæbne. Den bliver flasket op af den 12-årige Fie, der giver den navnet Wilbur. Efter forgæves at have prøvet at få Wilbur med i skole må Fie hver dag efterlade Wilbur i stalden, hvor han lærer de andre dyr at kende: De næbbede gæs, de lidt tungnemme får, de sladrende køer, den frække rotte, den store hest - og en lille, som regel foragtet, beboer - edderkoppen Charlotte. Men Wilbur er en glad lille sjæl og ved ikke bedre, så han bliver Charlottes ven. Men nu ved Charlotte, hvad de andre dyr også ved; at små grise ikke lever, så længe at de når at se den første sne. Men Wilbur er hendes ven. Hun udtænker en plan for at redde ham og spinder sit tryllespind - ord for ord prøver hun at få menneskene til at forstå, at Wilbur er en ganske særlig gris.

Det er én for alle, alle for én, der gælder, når Mickey, Anders og Fedtmule tager ud på eventyr som De Tre Musketerer. Tag med og oplev deres sjove og fartfyldte eventyr i Paris' gader og stræder! De tre barndomsvenner Mickey, Anders og Fedtmule arbejder som vagter i musketerernes hovedkvarter i Paris. De drømmer om at blive rigtige musketerer en dag og være med i storslåede heltegerninger i stedet for at vaske gulv og uniformer og pudse vinduer. Samtidig lægger deres chef, Sorteper, en lumsk plan. Han vil udnævne de tre klodsede vagter til Prinsesse Minnies nye musketer-livvagter, for så kan han lettere kidnappe hende og udnævne sig selv til konge! Det lader til at være den perfekte plan, for de tre nyudklækkede musketerer kan vel næppe være et problem? De tre musketerer er en helt ny tegnefilm i fuld længde – den første med Mickey, Anders og Fedtmule sammen!

Engang nøjedes de med at jagte hinanden her på Jorden, men nu vover de to kamphaner Tom og Jerry sig derud, hvor ingen kat eller mus før har været, da de bliver lukket inde i et rumskib med kurs mod Mars. Da deres fejlslagne mission for alvor går i vasken, ser det sort ud for Tom, da marsboerne angriber ham, fordi de tror, han er et uhyre fra det ydre rum. Men det der for alvor får katten til at spidse knurhår er, at Jerry bliver hyldet som marsboernes længe savnede leder.

Og de levede lykkeligt til deres dages ende... Men hvad skete der så? I "Cinderella II" kan du se fortsættelsen på Askepots vidunderlige eventyr. Det snavsede forklæde og det anstrengende liv hos den onde stedmoder er fortid. Nu er Askepot flyttet ind på slottet, hvor et nyt liv som prinsesse venter. Hendes venner, musene Tim og Bum og hendes gudmoder, den gode fe, gør alt for at hjælpe hende med arbejdet. Første udfordring er kongens årlige banket, som Askepot vil arrangere på sin egen måde. Derefter oplever Tim sit eget eventyr på slottet, da den gode fe forvandler ham til et menneske. Men Askepots sværeste opgave bliver at hjælpe en af sine stedsøstre til at gå sine egne veje for at finde den store kærlighed.

Alex, en dreng besat af skræmmende historier, er fanget af en heks i sin moderne, magiske lejlighed i New York City. Hans originale hårrejsende fortællinger er det eneste, der holder ham i sikkerhed, da han desperat forsøger at finde en vej ud af dette snoede sted.

Den glade bi Maja er nysgerrig og fuld af eventyrlyst. Kubens strenge lærerinde bifalder ikke Majas uregerlighed, og da bidronningen mister den eliksir, som holder hende i live, bliver Maja beskyldt for at stå i ledtog med hvepsene. Men Maja ved, hvem der har begået tyveriet. Sammen med sine venner, Willy, Stik og Flip, finder hun frem til en fredelig løsning på miseren.

Det er nederen at være 9!!! Men det er altså endnu værre at være skilsmissebarn og tvunget til at tilbringe julen med sin far. Ok, han er sådan set i orden, men hans nye kæreste... Wadrks... Selv om de bor i et top sejt hus, fyldt med alverdens mulige og umulige gadgets. Men hi-tech indretningerne bliver Kevins redning, da han i løbet af julen pludselig er alene med skurken Marv og hans veninde. De er ikke kommet for at sprede det gode budskab - men for at stjæle mest muligt... De har bare glemt at regne med Kevin, der tager alle midler i brug! Nu skal banditterne splittes - og forældrene splejses igen... Det bliver en travl jul for Kevin!