Shikichi og Tomi forlader deres landsby for at besøge deres voksne børn i Tokyo: Koichi, som er læge med egen praksis, og Shige, som driver en skønhedssalon. Selvom de ikke ses ofte, virker børnene ikke ovenud begejstrede for forældrenes besøg. I et travlt storbyliv har de ikke engang tid til at vise dem rundt i byen. Den eneste, der tager sig tid til forældrene, er Noriko, deres afdøde søns kone.

I sine unge dage var Porco Rosso den mest frygtede kamppilot under 1. Verdenskrig. Men efter at hele hans deling blev dræbt, forvandledes den smukke unge mand på mærkværdig vis, og fik et ansigt som en lyserød gris. Flere år senere er han flyttet ud på en øde ø, men så snart telefonen ringer, går han i luften for at jage de pirater, der hærger turistskibene ud for Italiens kyst. Porco Rosso er også lidt af en “cool cat”. Han slår sig løs i nattelivet, drikker whisky, og slipper helst ikke sit elskede cigaretrør. Men en dag indhenter fortiden ham, og ikke mindst hans store kærlighed...

Det unge par Jenny og Steve planlægger at tilbringe en romantisk weekend sammen ved en idyllisk sø i skoven. Freden forstyrres dog af en bande med børn og unge, der terroriserer dem. Da Steve vover sig til at konfrontere dem, trappes volden op, og weekenden forvandles til et levende mareridt. Det lykkes for Jenny at flygte ind i skoven, men hun havner i en djævelsk kat-og-mus leg med de sadistiske børn. Til sidst bestemmer hun sig for ikke længere at være et offer.

Den unge Robin besidder stærke telepatiske evner. Da skruppelløse videnskabsfolk i regeringen interesserer sig meget for disse evner, bliver Robin kidnappet under et iscenesat terrorangreb. Robins far, Peter, en tidligere regeringsagent, sætter sig imidlertid for at befri sin søn og allierer sig med gymnasiepigen Gillian, som også har telepatiske evner, for at finde Robin.

De to søstre Rose og Maggie Feller er meget forskellige. Rose er den stille og diskrete type, der kæmper for at få en karriere i et advokatfirma, mens Maggie er en rigtig party-pige, der hele tiden skifter kærester og jobs. Da Maggie har en gevaldig nedtur, lader Rose hende flytte ind i sin lejlighed, men Rose svigter Maggie's tillid, og det ender med, at Rose smider hende ud igen. Nu skal der en bedstemor, som begge troede var død, til at bringe søstrene sammen igen.

Tre kvinder i trediverne bryder med deres kedelige hverdag ved at tage på ferie på en ø, som er en populær destination for festglade studerende. En af kvinderne arbejder for en magtfuld senator, hvis datter er på ferie på øen, men datteren er lige så nørdet som sine chaperoner.

BLOWN APART fortæller historien om en ung mor (MICHELLE WILLIAMS) i London, som ser sit liv blive sprængt i stumper og stykker på et øjeblik. Mens manden og sønnen er til fodboldkamp, har hun en kort, hed affære med genboen (EWAN MCGREGOR). Men elskoven bliver afbrudt af nyheden om, at manden og sønnen er blevet dræbt af en terrorbombe. Nu står hun tilbage med en altødelæggende sorg og en enorm skyldfølelse, hun ikke kan komme af med. Og mens verden omkring hende falder fra hinanden, skal hun forsøge at finde svar og forløsning. BLOWN APART er baseret på bestselleren Incendiary og er instrueret af Sharon Maguire, der også stod bag mega-successen BRIDGET JONES' DIARY. Filmen er en uafrystelig og chokerende skildring af konsekvenserne af vores valg og af, hvor hurtigt vores liv kan ændre sig i en verden, hvor man aldrig kan vide sig sikker.