Erika Kohut er en midaldrende klaverlærer ved musikkonservatoriet i Wien. Hun bor sammen med sin mor, som hun har et had-kærlighedsforhold til. I sin fritid frekventerer Erika byens red light district og dyrker sin interesse for pornografi. En dag beslutter en af Erikas unge elever sig for at forføre den smukke lærerinde, som snart bortkaster alle sine hæmninger, så et intenst forhold kan tage sin begyndelse.

Det velhavende ægtepar Lelièvre hyrer en ny hushjælp ved navn Sophie. Sophie er tavs og indadvendt, men bliver snart venner med byens nysgerrige postmester, Jeanne. Jeanne har gennemskuet, at Sophie har en velbevaret hemmelighed. Det har hun også selv - og så har hun et horn i siden på familien Lelièvre.

I en hylende tropeorkan bliver Robinson Crusoes skib smadret til pindebrænde. Som eneste overlevende kaster bølgerne ham op på stranden på en lille øde ø. Her starter hans overlevelseskamp for alvor. Junglen, ensomheden og den evige kamp for føde er lige ved at knække ham. Men endelig bliver hans bønner hørt. Øen får besøg af andre mennesker. Kannibaler. Det lykkes for Robinson Crusoe at skræmme kannibalerne væk fra øen og redde deres fange fra den pinefulde, rituelle død. Fredag, som Crusoe døber den unge mand, kommer fra en nærliggende ø. Langsomt bliver de to mænd fortrolige og opbygger et solidt venskab. Men kannibalerne har ikke glemt ydmygelsen. I stort tal vender de tilbage for at få hævn.

Efter det er gået forbi med kæresten, flytter den rastløse og flyvske Jenny til Chicago for at bo hos sin bror Jeff, hans kone Kelly og deres toårige søn. Jennys ankomst skaber en hel del kaos i den lille familie, ikke mindst starter det en uventet udvikling i Kellys liv og hendes karriere. Samtidig indleder Jenny en affære med familiens babysitter og potdealer. En film med Lena Dunham, kendt fra 'Girls'.