Tidligere politibetjent Joong-ho er blevet fyret og ernærer sig nu på den anden side af loven som alfons. Problemerne hober sig op for ham, efter at nogle af hans piger er stukket af uden at betale deres gæld. Under sin søgen efter dem lægger han mærke til, at alle besøgte den samme kunde, inden de forsvandt. Joong-ho aner uråd og begynder at snuse rundt. Dette bliver optakten til en intensiv, blodig og skræmmende jagt. The Chaser er en knivskarp thriller, som har fået ros af både kritikere og publikum. Filmen er baseret på virkelige hændelser. Mellem 2003 og 2004 blev enogtyve personer myrdet af den ukendte Yoo Young-Chul, ofrene var først og fremmest prostituerede og massagepiger.
En tegnefilm om den lille dreng Champion, der bor hos sin bedstemor Madame Souza. Han keder sig frygteligt, indtil Madame Souza opdager, at han er allermest lykkelig, når han sidder på en cykel. Så får Champion lov at bruge al sin tid på cykling og træner rigtig hårdt. Til sidst er han parat til at deltage i det verdensberømte Tour de France-cykelløb.
Birdee Pruitt (Bullock) lever en stærkt misundelsesværdig tilværelse. Desværre er det kun tilsyneladende, for da hendes ægtemand udleverer sin affære med hendes bedste veninde på nationalt TV i den bedste sendetid, får hun sjovt nok en uimodståelig fornemmelse af, at der er noget helt galt i hendes liv. Med hele den ellers så perfekte facade knust til bittesmå atomer, flygter Birdee med sin lille datter hjem til den lille flække af en fødeby, som hun så lykkeligt forlod i sit tidligere liv, da alting så anderledes ud. Og mens mor og datter finder hinanden igen - og Birdee førsøger at samle stumperne af sit forspildte liv op - sniger en forunderlig styrke sig op i hende og giver hende styrke til at åbne sit hjerte - og lade håbet flyde frit igen.
Avery Ludlow er en dekoreret krigsveteran, der efter en frygtelig tragedie har trukket sig tilbage. Da han udsættes for chikane af tre teenagedrenge, vækkes noget i ham til live. Volden trappes op mellem Avery og drengenes familier indtil den uundgåelige slutning, hvor Avery begiver sig ud på en personlig vendetta for at skabe retfærdighed – koste, hvad det koste vil.
Den amerikanske præsidentdatter (Katie Holmes) skal på college, og hun er træt af at bliver overvåget af Secret Service agenter 24/7, så hun insisterer på at få lov til at tage af sted uden eskorte. Det får hun lov til, men en ung agent bliver sendt ind under cover for at holde øje med hende. De to bliver selvfølgelig forel-skede...
En tidligere rodeostjerne, som nu lever et noget mere beskedent og tilbagetrukket liv i en lille amerikansk by, kommer uforvarende i kontakt med den unge mand, der står bag den vold, som pludselig hærger i byen. Det står hurtigt klart, at en konfrontation med det uforudsigelige rovdyr er uundgåelig.
Wesley Snipes spiller "Lucky", en berygtet tidligere straffefange, der nu bliver forfulgt af uheld i forsøget på at holde sig på dydens smalle vej. Selvom han godt ved, det er en dårlig idé, tager han med til en gangsters fødselsdagsfest... men invitationen viser sig at være en fælde. Lucky ryger lige lukt tilbage i en hektisk 'katten efter musen'-leg mellem ham og en flok uhæderlige strømere. På rekordtid lykkes det Lucky at stjæle flere millioner dollars, kidnappe en temperamentfuld stripper og komme på en yderst bizar og eksplosiv kollisionskurs med både politi, lejemordere og et par sadistiske seriemordere!