Det er omkring århundredeskiftet og da Daniel Plainview får et tip om, at der er olie lige under ørkensandet i den californiske flække Little Boston, rejser han derud med sin lille søn for at søge lykken. Men en ung præst prøver at spænde ben for dem, og udfordrer far og søn i deres ambitioner. Små konflikter vokser sig større og mens magten tager over forsvinder alle menneskelige værdier som kærlighed, håb, sammenhold og drømme.

Den italienske instruktør Franco Zeffirelli forbløffede filmverdenen, da han satte to ukendte unge mennesker til at spille de to elskende Romeo and Juliet, der ikke må få hinanden, men det var en satsning, der resulterede i en af de populæreste film nogensinde, der opnåede international anerkendelse og fire Oscar-nomineringer. Shakespeares klassiske fortælling fremstår forbavsende visuelt levende i en forfriskende moderne udgave, der puster nyt liv i alle tiders mest uopslidelige kærlighedshistorie og fortæller den med stor indlevelse.

Den pensionerede professor Norman Thayer og hans kone Ethel tilbringer som altid sommeren i deres hus ved søen. De har ikke set deres datter Chelsea i årevis, da hun dukker op med sin forlovede og dennes søn. Norman må forlige sig med alderdommen og sin egen datter, mens hans samtaler med Ethel sprudler af begavet vid og en humor, som gemmer sine egne sorgfulde dybder.

"Jeg hedder Mikkel, hvad hedder du?" Da ræveugen Mikkel møder hundehvalpen Mads, bliver de gode kammerater med det samme og laver en masse ballade! Men en skønne dag tager Mads afsted med sin herre, fordi han skal lære at være en jagthund. Et år senere kommer han tilbage til gården som en fuldvoksen vagthund. Mikkel bor der endnu, men er de stadig venner? Mads har jo lært at fange alle slags dyr - også ræve. Kunne Mads virkelig finde på at jagte sin bedste ven Mikkel? Følg med i den spændende og sjove fortælling omg Mads og Mikkel, og så får du at se, om venskabets bånd er stærk nok!

I en mørk baggård i centrum af Los Angeles står en flok bargæster og hepper på to, som er i gang med en slåskamp. Den ene er Henry Chinaski, "barfluen", som hænger ud i baren, fra før den åbner til den lukker. Den anden er Eddie, bartenderen. Henry er blodig og forslået, men da Eddie spørger, om han har fået nok, fnyser Henry:"Quittin' to you would be like swallowin' piss for eternity".

Dave Spritz står for vejrudsigten på en tv-station i Chicago. Da han bliver tilbudt et job i New York, bruger han det som anledning til at tage sit liv og forholdet til sine nærmeste op til revision. Og det er der god grund til. Faderens perfektionisme går dårligt i spænd med Dave, ekskonen er dybt neurotisk og børnene er nærmest ligeglade.

En bilulykke forårsager en enorm eksplosion midt i myldretiden lukker begge ender af tunnelforbindelsen mellem Manhattan og New Jersey, og flere hundrede mennesker omkommer. Mens stadig mere af tunnellen braser sammen, indser de få overlevende at de risikerer at dø af iltmangel, drukne eller på grund af brand.

Byen Huntingburg trues af en oversvømmelse. Sheriffen evakuerer befolkningen samtidig med at en havareret pengetransport bliver overfaldet af en røverbande. Men transportens chauffør, Tom, stikker af med pengene, forfulgt af banden og politiet, der ikke er så retskafne som de burde være. Undervejs får Tom uventet hjælp af Karen, der prøver at holde vandmasserne ude fra den kirke, hun er ved at restaurere. Men langsomt strammes nettet om de to unge.