Den smukke Lady Cho overtaler den landskendte playboy Lord Jo-Won til at forføre den unge jomfru, der er udset til at være konkubine for Lady Cho's mand. Hun vil hævne sig på sin mand: det er nemlig yderst pinligt, hvis en konkubine møder op uden at være jomfru - for ikke at tale om, at hun møder gravid på arbejde. Jo-Won påtager sig villigt den følsomme opgave, samtidig med at han indleder jagten på et mere eftertragtet og langt vanskeligere bytte: Lady Cho i egen tillokkende, men kyske skikkelse.

Den unge Eun-yi hyres som hushjælp af den velhavende forretningsmand Hoon, der bor i et luksuriøst hus sammen med sin højgravide kone og sin lille datter. Hoon er vant til at få alt, han peger på, og snart udnytter han sin status til at gøre Eun-yi til sin elskerinde. Det er en affære, der får dramatiske følger.

Den unge og velhavende kaffehandler Luis Durand har besluttet sig for at gifte sig med en amerikansk kvinde ved navn Julia Russel. Ved sin ankomst til Amerika opdager han dog hurtigt, at kvinden langtfra er den almindelige husmor han havde regnet med, men derimod en smuk femme fatale. Lykkeligere end han nogensinde havde forestillet sig han ville blive, påbegynder Luis sit nye ægteskabelige liv. Men snart begynder uventede overraskelser at dukke op.

En sexarbejder får ondt af en hjemløs mand og lader ham komme ind i sit privatliv og professionelle liv, men kærlighed og begær truer med at ødelægge deres tilværelse.