Anført af familieoverhovedet Vittorio Manalese planlægger en siciliansk gangsterklan et storslået juveltyveri fra Villa Borghese i Rom. På snedig vis lykkes det Manaleses sønner at befri den berygtede, professionelle forbryder Roger Sartet fra en fangetransport, og Sartets ekspertise er uundværlig i planlægningen af det store kup. Kriminalkommissæren Le Goff er imidlertid blot ét skridt efter forbryderne, så tingene bliver mere og mere komplicerede.
Vi skriver 1974 og Sam Bicke har mistet alt. Hans kone forlader ham og deres 3 børn, han mister sit arbejde, hans bror vender sig fra ham, og banken vil ikke låne ham penge til at starte noget nyt. Han forsøger at finde nogen til at bebrejde for sin ulykke og det ender med at USA's præsident er den skyldige, som han så planlægger at myrde.
Tre politimænd arbejder i samme distrikt i Brooklyn, men de kender ikke hinanden. Eddie Dugan er en uge fra pensionen, men har set så meget kriminalitet og armod, at han drikker og er blevet desillusioneret. Tango har været undercover så længe, at han er kommet i tvivl om, hvorvidt hans loyalitet er hos kollegerne eller hos hans ven, narkohandleren Caz. Og narkobetjenten Sal kæmper med fristelsen for at score nogle af de narkopenge, der kunne sikre hans familie et bedre liv. Da politiet sætter ind mod et berygtet boligområde, hvor der bliver handlet masser af stoffer, ryger de alle tre ind i en usund spiral af vold og korruption.
David Hess (kendt fra bl.a. Wes Cravens Last House on the Left) spiller Alex, der sammen med Ricky (John Morghen) hjælper det rige par Tom og Lisa med at reparere deres bil, da denne bryder sammen på vej mod en fest hos deres venner. Alex inviterer sig selv og Ricky med til festen, og da de ankommer, varer det ikke længe, før et sadistisk spil bryder ud, hvor de forskræmte gæster pludselig står ansigt til ansigt med, hvad der viser sig at være to perverterede psykopater. Men måske er alting ikke, som det først ser ud?
Jimmy Kilmartin har en fortid som alkoholiker og håndlanger for et forbrydersyndikat i New York, men har nu udstået sin straf. Jimmy forsøger at opbygge en lovlydig tilværelse med sin familie, men ryger alligevel tilbage bag tremmerne. Han stikker deltagerne i et kup og fanges mellem syndikatet, delstatspolitiet og FBI. Ingen spiller med åbne kort, og Jimmy må iscenesætte sit eget dobbeltspil for at gøre sig fri af fortiden.
Paul Maguire,(Nicolas Cage) er efter alt at dømme, en anstændig mand. Han er en søjle i sit samfund, og en familie mand. Hans kone Vanessa,(Rachel Nichols) og hans datter Caitlin,(Aubrey Peeples) forguder ham. Men det har ikke altid været sådan. Paul er faktisk en reformeret kriminel, der stadig holder kontakten med sine gamle samarbejdspartnere, især Kane,(Max Ryan) og Doherty,(Michael McGrady). En aften tager Paul og Vanessa ud til middag med nogle venner, og efterlader deres datter Caitlin hjemme med sine venner Mike og Evan. I midten af deres middag, opsøger detective St. John,(Danny Glover) dem i restauranten og fortæller, at der er sket noget med Caitlin. Til Pauls store rædsel går det op for ham, at der ikke er tale om en tilfældighed. Pauls fortid har indhentet ham - og hans familie....