En omvandrende sulten samurai, ankommer til en lille by, der er splittet mellem to rivaliserende købmænd. Han øjner chancen for at spille de to grupper ud mod hinanden for at tjene penge. Pludselig dukker en bror til en af rivalerne op. Han er bevæbnet med en revolver men op imod samuraiens sværd er den intet værd.

En klanherre er draget bort for en stund, hvilket giver et par af hans undersåtter anledning til at planlægge et kup. En gruppe unge samuraier fatter mistanke og er fast besluttet på at komme herrens familie og kammerherre – som er blevet kidnappet af de skurkagtige komplotmagere – til undsætning. En døsig Sanjuro viser sig nu på scenen og rådgiver de unge og voldsomt naive samuraier til at handle med hovedet og ikke lade følelserne løbe af med sig. Til at begynde med er de noget skeptiske over for den snuskede og taktløse lejesoldat, men efter at han har bevist sin snilde og kampevne i flere situationer, overgiver de unge helte sig efterhånden til Sanjuros ledelse.