Mima er træt af sin status som sukkersødt popidol. Hun stopper sangkarrieren og starter som skuespiller i en barsk kriminalserie. Hendes uskyldige image krakelerer mere og mere ekstremt (bl.a. via nøgenbilleder i bladene og gruppevoldtægt i tv-serien!), og hendes liv forvandles til et paranoiahelvede, hvor hun konstant befinder sig i grænselandet mellem fantasi og virkelighed. Efterhånden hjemsøges hun både af sit eget hadefulde popidol alter ego og en sindsforvirret fan, samtidig med at flere personer i hendes omgangskreds brutalt myrdes. Historien er så raffineret konstrueret, at man tror, det er løgn, men hold øjne og ører åbne - ellers...

Den småkriminelle Charley laver et bankkup, hvor alt går galt. Bortset fra byttets størrelse, der er enormt. Da han læser i avisen, at der kun blev stjålet to tusind dollar, slutter han korrekt, at han har fået fat i mafiapenge. Og så går den vilde jagt.

Oscarvindende filmskaber Emerald Fennell er klar med en drabeligt smuk film om velstand og begær. Oliver Quick (Barry Keoghan) er studerende og har svært ved at finde sin plads på Oxford Universitet. Han bliver draget af den charmerende og aristokratiske Felix Catton (Jacob Elordi), der inviterer ham til Saltburn, hans excentriske families overdådige landsted, hvor en uforglemmelig sommer venter.

Den første kærlighed kan være uskyldig eller intens, berusende... eller umættelig. Mark Wahlberg, Reese Witherspoon og Alysa Milano har hovedrollerne i denne fascinerende spændingsthriller om en lidenskabelig affære, der snart bliver til en dødsensfarlig besættelse. Nicole Walker (Witherspoon) har altid drømt om at blive taget med storm af en særlig person - en stærk, sexet og følsom mand, der holder mere af hende end af noget andet i verden. David (Wahlberg) er alt, hvad hun drømmer om og mere til: En moderne ridder, som charmerer og forfører hende med sjæl og krop. Men hendes perfekte kæreste er ikke, hvad han ser ud til. Hans blide facade dækker over en brutal, mørk side, der hurtigt forvandler Nicoles drøm til et mareridt.

FBI-agent Jennifer Marsh er ekspert i cyberkriminalitet og sidder sikkert bag skærmen. Det ændrer sig, da en seriemorder åbner en hjemmeside, hvor man kan se hans ofre blive dræbt. Antallet af besøg på siden afgør hvor lang tid de stakkels mennesker får lov at leve. Jennifer bliver sat i spidsen for jagten på psykopaten, og det viser sig at blive en væsentlig farligere opgave end FBI-agenten er vant til.