Han sad fængslet i 27 år for sin heroiske kamp mod apartheid. Og hvad gør Nelson Mandela efter, han bliver valgt til præsident i Sydafrika? Han søger ikke hævn, men tilgiver sine undertrykkere og finder håb om national sammenhold på et utænkeligt sted: rugbybanen. Clint Eastwood (National Board of Reviews valg af 2009's Bedste Instruktør) instruerer denne stærkt opløftende film om et hold - og et folk, der inspireres til storhed. Morgan Freeman (NBR's Pris for Bedste Mandlige Skuespiller samt Oscar nomineret for Bedste Mandlige hovedrolle) potrætterer troværdigt Mandela, der beder rugbylandsholdets anfører Pienaar, spillet af Matt Damon (Oscar nomineret for Bedste Mandlige Birolle), og hans 'underdog' hold om at præstere det umulige og vinde Verdensmesterskabet. Ét hold, ét land. Sportens universelle sprog er aldrig blevet brugt på sådan en gribende måde som i Eastwoods Invictus.

Breaking Away foregår i Bloomington, Indiana, et sommerhedt hul i USA, hvor de lokale arbejdersønner keder sig og drømmer om uopnåelige collegepiger. Dave og hans tre bedste venner Mike, Cyril og Moocher er færdige med highschool og skal snart til at se voksentilværelsen i øjnene. De fordriver tiden med det rene ingenting, for de nægter at vaske de universitetsstuderendes biler. Til sin fars bekymring er Dave en drømmer, der brændende ønsker sig at være berømt italiensk cykelrytter, men hans mors indstilling til, at det hele nok skal gå, viser sig at være den rette. Dave får nemlig et par erfaringer eller to den sommer, der gør ham moden til at tage nogle fornuftige valg. Filmen handler selvfølgelig også om at stræbe op ad, at have mål og at ville gøre en indsats for at nå dem. Det er cykelløbet i slutningen er filmen det klareste eksempel på. Der vinder arbejderklassedrengene over universitetsfyrene. En morsom og seriøs film på samme tid.

Helen er tvunget til at bo hos sin eksmand, hvor hun deler hus med både hans syge mor, hans nye unge kæreste og deres nyfødte baby. Hendes glæder er begrænset til lidt sjov med kollegerne på arbejdet, men hverdagen ligner altid sig selv... indtil Joanne, pigen som Helen var hemmeligt forelsket i, da de gik i skole, vender tilbage til byen og vender op og ned på Helens verden.