Filminstruktøren Vittorio De Sica indtager en vigtig plads i filmhistorien med sine neorealistiske hverdagsdramaer fra efterkrigstidens Italien. Han udtalte i sin tid, at hans idé var at afromantisere virkeligheden, og det lykkes ham til fulde i den mesterlige Cykeltyven fra 1948. Den arbejdsløse Antonio Ricci får endelig et job, men det kræver, at han har en cykel. Han anskaffer sig en sådan, men den bliver stjålet, og nu må han sammen med sin søn ud og skaffe sig den tilbage.
For Renton og hans arbejderklassevenner i Edinburgh er der to former for eksistens. Enten er de totalt stenede, eller også skal de prøve at blive totalt stenede. Ewan McGregor (Moulin Rouge) spiller narkomanen Renton, som skiftevis er på den og stoffri, og han er også filmens fortæller. Måske slipper han aldrig væk fra den rutschebane, han befinder sig i. Nogle vil mene, at han nok snarere vil blive båret væk. Men vi kan nyde denne vilde filmiske rutschebanetur og selv vælge at stige af.
New York City. Sara er en deprimeret kvinde er sygeligt fokuseret på sin vægt og ser tv dagen lang. Hun får mulighed for at deltage i sit foretrukne quizshow, og begynder at tage amfetamin for at tabe sig. Inden længe eskalerer hendes forbrug ukontrollabelt. Hendes søn Harry og hans Marion og vennen Tyrone er heroinjunkier og drømmer om at lave en stor handel, så de kan blive rige og starte modeforretning. For at få lidt startkapital bliver de nød til at pantsætte Saras tv.
Graffiti-kunstneren Daniel, der lever af at male kærlighedserklæringer på bestilling på Københavns mure, er bestandigt på flugt fra parkeringsbøder, rudekuverter og politiet, og alligevel lever han et ubekymret liv, indtil han forelsker sig i den ligeså uansvarlige og charmerende Franc. Pludselig skal han træffe et meget voksent valg.
Arthur Penn's kult klassiker, der er baseret på Arlo Guthrie's berømtesang af samme navn, tager os med på en tur tilbage til 1960'ernes modkulture. I filmen følger vi Arlo Guthries prøvelser for at undgå at blive indkaldt til militæret. Men da han bliver smidt ud fra skolen, synes der ingen vej udenom sessionen. Inden sessionen rejser han østpå for at besøge sine gamle venner Alice og Ray Brock. Efter en enorm fest, er det Arlos opgave at bortskaffe affaldet, men da den lokale losseplads er lukket, smider han i stedet affaldet ved en klippe, det fører til en arrestation for henkastning. Da Arlo møder op til session og skal til at udfylde papirerne, er der et simpelt spørgsmål på bagsiden: har du nogensinde været anholdt?
En barsk strømer er i gang med at optrevle en narkoring, da han forelsker sig i en af de kvindelige hovedmistænkte, den attraktive Sophie Marceau. Interessant politifilm der starter endog meget lovende ud, men meget hurtigt fortaber instruktøren sig i sin egen stil og meget lidt indhold og filmen druknes i snak og "smartness". Bestemt ikke ueffen men helt klart for løsmasket film. Depardieu er fremragende som altid.
Vi er i 1970'ernes New York. Den 19-årige Shane vil væk fra sit grå liv og ind til natklubben Studio 54, hvor der leves det vilde liv, med masser af glamour og sex. Han bliver straks opslugt af den glitrende verden, der skyller over ham. Han får et job som afrydder og finder sammen med Anita garderobedamen, som drømmer om at blive opdaget som sangerinde. Da Shane pludselig står ansigt-til-ansigt med sin drømmepige, tv-stjernen Julie Black begynder der at flyve romantiske gnister i luften. Da Shane så bliver bartender kommer han rigtig i overhalingsbanen og oplever berømmelsens vingesus.