Den aldrende nyhedsoplæser Howard Beale erfarer, at han kun har to uger tilbage på arbejdet grundet dalende seertal. I vrede og fuldskab annoncerer han, at han vil begå selvmord for åben skærm. Hvorfor ikke, nu hvor der ikke er nogen der lytter? Han må selvfølgelig trække ordene i sig igen, men nu har nyhedsredaktionen fået blod på tanden og øjner en publikumsmagnet i Howard Beale. I løbet af de næste uger opnår Beale heltestatus som en slags missionær og talerør, der siger ligeud, hvad folket mener om det amerikanske samfund og om verdenssituationen – direkte på tv! Men i en tid hvor der ikke er nogen skrupler, hvordan vil cheferne holde seertallene høje?
Dr. David Gale er en elsket familiefar, en principfast universitetsprofessor og en yderst respekteret modstander af dødsstraf. Alligevel ender han på dødsgangen anklaget for voldtægt og mordet på en af sine unge medaktivister Constance Harraway. Tre dage før Gales planlagte henrettelse indvilliger han i et eksklusivt interview med journalisten Elizabeth Bloom, kaldet Bitsey, som hun længe har forsøgt at få. Hurtigt opdager Bitsey, at denne opgave er langt vigtigere end først antaget, og hun sidder nu med Gales liv i sine hænder. På bekostning af sin egen sikkerhed kæmper Bitsey for at nå at stykke de mystiske begivenheder omkring Constance"s chokerende død sammen inden det er for sent
Judah Rosendahl er en retskaffen og ærlig øjenlæge med en succesfuld praksis, en hengiven kone, børn og et dejligt hjem. Han har en affære med stewardessen Delores, og i et par uger føler han sig ung igen. Men da det går op for Delores, at han ikke vil forlade familien, begynder korthuset at falde fra hinanden. Hun bliver rasende og truer med at fortælle om affæren. I ren desperation klager han sin nød til sin bror, der har forbindelser til mafiaen.
Fortælling der udspiller sig i et sydamerikansk fængsel, hvor to mænd deler celle. Den ene er medlem af en revolutionær undergrundsbevægelse. Den anden er bøsse og lever i en fantasiverden af kærlighedsmelodramaer. Efterhånden opdager de to at deres grundholdning til tilværelsen ikke er så forskellig som man først skulle tro.
John Dillinger røver banker i 1930'ernes USA, og hans dristige bedrifter gør ham til lidt af en folkehelt. Men måske lever Dillinger på lånt tid, for FBI-manden Melvin Purvis er fast besluttet på at få ram på den berygtede bankrøver og hans bande.
Året er 2022. Den ultimative løsning på volden i fængslerne er fundet: Absolom - fængslet uden flugtmuligheder, uden håb og uden nåde. Her er det ikke den stærkeste, som overlever, men den mest hensynsløse. I dette helvede lander kaptajn John Robbins-dømt for koldblodigt mord på sin overordnede. Han har tænkt sig at overleve øen, ingen overlever-og flygte fra fængslet, ingen flygter fra.
Krigsveteranen Eddie Lomax er træt af livet og flakker planløst om i ørkenen, mens han venter på en grund til at dø. Men da han bliver overfaldet på sin motorcykel og mishandles af en redneck-bande, vækkes noget i ham. Han begiver sig af sted med et mål for øje - hævn!
Sommeren ´69 myldrer med epokegørende begivenheder. Enorme folkemængder demonstrerer mod Vietnamkrigen. Apollo astronauterne er på vej mod månen. Woodstock-festivalen venter lige om hjørnet. Autoriteter er yt. Hippier er hot. Peace and Love er in. Måske er det derfor, Pearl føler, at hun er låst fast, at livet bare passerer forbi hende. Det er ikke fordi, hun ikke elsker hendes mand og to dejlige børn. Måske er hun bare blevet gift for tidligt. Måske har hun bare haft for travlt med at være trofast hustru og flittig husmor. Walker Jerome bliver manden, der vækker alle hendes indestængte følelser. Den nat Neil Armastrong sætter foden på Månen, og hele verden - inklusiv Pearls mand - i åndeløs spænding følger begivenheden på tv, sniger Pearl sig afsted til et stævnemøde. Den nat bliver hun en ny kvinde, sprudlende af livslyst og glødende af hemmelig indre energi...
Efter syv år opsøger den hårdføre strømer Jack Cate atter Reggie Hammond i hans celle. Jack er suspenderet fra tjeneste efter at have skudt en tilsyneladende ubevæbnet mand i jagten på Iceman, lederen af en stor narkoliga. Reggie er mest interesseret i at få sin Porsche og 500.000 dollars tilbage, som Jack lovede at opbevare for ham i slutningen af sidste film. Nu truer Jack med at beholde både bilen og pengene, hvis Reggie ikke stiller op som lokkedue for Iceman, som i øvrigt er ude efter Reggies liv. Det skal ske indenfor to døgn, ellers sidder Jack selv gevaldigt i fedtefadet.
Den smukke, karismatiske Barbara Daly gifter sig med den stenrige Brooks Baekeland. Sammen får de sønnen Antony. Efter nogen tid begynder Barbara at kede sig. Da hendes mand er fraværende, kaster hun al sin kærlighed på sønnen. På overfladen ser alt perfekt ud, men kan det udelukkes, at Barbara har et incest-forhold til sin søn? Spørgsmaalet får for alvor betydning, da Barbara en dag findes myrdet.