Unge Eddie arbejder som afrydder på en natklub.Her møder han pornoinstruktøren Jack som straks får øje på en fra naturens side veludrustet Eddie, som snart bliver forvandlet til supertyren Dirk Diggler. I Jacks "stald" møder Eddie den moderlige Amber, den unge Rollergirl samt resten af filmholdet. Vi føres nu ind i filmens på en gang smagsløse og lurvede univers og følger Dirks storhed og fald, for man kan ikke holde sig på toppen for evigt ...

Efter 13 års fængsling for en forbrydelse, hun ikke har begået, bliver Lee Geum-Ja løsladt og indleder straks jagten på den skyldige, samtidigt med at hun forsøger at finde sin bortadopterede datter. Skolelæreren og børnemorderen Hr. Baek kidnappede datteren og tvang Lee til at tilstå mordet på en femårig dreng. I fængslet blev den hjælpsomme Lee opfattet som en Moder Teresa af sine cellekammerater (den koreanske titel betyder den godhjertede Frøken Geum-Ja), men det viser sig at være en kalkuleret del af hendes hævnplan. Senere skal hun nemlig bruge deres assistance. En taknemmelig fængselsveninde gifter sig ligefrem med Baek for at udfylde sin rolle i planen. Lees genfødsel som nykristen viser sig også at være spil for galleriet.

Den unge mand Ricky udskrives fra psykiatrisk hospital med 50.000 pesetas og helt alene i verden. Han opsøger skuespilleren Marina, som han kendte da hun var prostitueret, og da hun ikke umiddelbart er interesseret i ham, binder han hende til sengen til hun lærer at elske ham.

Den tidligere professionelle football-spiller Paul Crewe ryger bag tremmer for biltyveri. I fængslet får han til opgave at sammensætte et football-hold af indsatte, der skal tage kampen op med fængselsbetjentenes team. De indsatte hader fængselsbetjentene ligeså meget som betjentene hader de indsatte. Så da de to hold tørner sammen, kommer det ikke til at gå stille af sig.

Krigsveteranen Ray dømmes for uagtsomt manddrab, da et gadeslagsmål, hvor han vil beskytte sin forlovede, går grueligt galt. I atten lange måneder skal han afsone sit straf i det berygtede Parramatta-fængsel, og allerede fra begyndelsen påbegynder stedets mest sadistiske og brutale vagter deres chikane af ham. Hvad Ray ikke ved, er, at stedets korrupte fængselsdirektør er i lommen på faderen til den unge mand, som Ray kostede livet - og han vil have hævn: Rays ophold skal gøres til et helvede på jord. Snart må den hårdtprøvede soldat bruge alle sine militære evner for at klare sig, ikke bare mod vagterne, men også mod de brutale medfanger, som styrer stedet indefra.

Demi Moore og Woody Harrelson spiller Diana og David Murphy, et par som er hårdt spændt for og satser på lidt held i spil på en hurtig tur til Las Vegas. Men oddsene bliver pludselig meget mere interressante da milliardæren John Gage (Robert Redford) forhøjer indsatsen til absolut økonomisk frihed. Prisen? En lidenskabelig nat med Diana. Udbyttet? En rund millon dollars. Men hvad der synes at være en hurtig og enkel løning på deres økonomiske problemer skaber flere uoverensstemmelser end parret havde regnet med da Gages overbevisende tilbud sætter tillid, kærlighed og tiltrækning på spil. Fra den roste instruktør Adrian Lyne (Farligt begær, Flashdance) kommer her en film om et fascinerende moralsk spil, et spil hvor hver deltager han sin strategi og sine spilleregler.

Den vanærede journalist Michael Finkel er blevet fyret efter en historie, der gik helt galt. Ved et tilfælde finder han ud af, at Christian Longo, en mand der er anklaget for at have myrdet sin familie, under sin flugt har givet sig ud for at være Finkel. Det fascinerer Finkel og får ham til at opsøge Longo i fængslet. Først charmerer Longo ham, men som tiden går, begynder Finkel at indse, hvor farlig den mordanklagede mand egentlig er.

Jamón er det spanske ord for skinke, men det er også benævnelsen for tiltrækkende kvinder. Silvia er sådan en kvinde. Det mener i hvert fald rigmandssønnen José Luis, som nu har gjort Silvia gravid. Ikke særlig godt, mener i hvert fald José Luis's mor Conchita, der ejer byens store undertøjsfabrik. For ikke nok med at Silvia er under deres klasse, hun er også datter af Carmen, egnens skøge. Snart ansætter Conchita byens tyr Raúl, i hvert fald er han udrustet som en, hvilket alle byens kvinder kan observere i de reklamer, hvor han udfylder fabrikkens underbukser til bristepunktet. Raúl skal forføre Silvia og lokke hende væk fra sønnen, men Conchita går i sin egen fælde og falder selv for den virile mand. Der er nu lagt op til total kaos, hvor Raúls charme indtager begge kvinder til stor fortrydelse for José Luis, som til gengæld søger trøst hos sin lejlighedsvise elskerinde Carmen.