Bill Compton og hans kone Joan bor i en elegant lejlighed på Fifth Avenue i New York. Deres 19-årige datter, Melissa, er derimod indlagt på et psykiatrisk hospital efter hun havde taget en overdosis narkotika. Da Bill ved et uheld dræber Melissas kæreste Frank, flygter han til en nærliggende bar og møder den fordrukne fabriksarbejder Joe. Joe hader hippies, sorte og enhver der er "anderledes" på trods af deres indlysende antipati overfor hinanden udvikler de et venskab. Et venskab som udvikler sig til en farlig cocktail for alt der er "anderledes".
Bob Crane spillede sidst i 60'erne og i begyndelsen af 70'erne Robert Hogan i den pæne og artige sitcom 'Hogan's Heroes'. Men om natten slog han sig sammen med partyvennen John Carpenter løs med masser af sex. Han var erklæret swinger og optog gerne løjerne på video. Indtil han i 1978 brutalt blev slået ihjel.
Baseret på Robert Crumbs berømte tegneseriefigur er dette en så politisk ukorrekt film som det overhovedet kan tænkes og vi er tilbage i 72! At referere noget sammenhængende fra den er meningsløst, for det er et frontalt angreb på alle autoriteter og normalmoral og det er gjort med stor humor og megen energi. Mange sjove optrin og særligt Fritz der ordner den sorte ko er godt lavet. En provokerende men intelligent lavet satire over sen 60´ernes amerikanske liv og kultur samt forholdet mellem sorte og hvide, autoriteter vs. autonomi osv. osv. Se den!
På en enkelt nat forandres Sylvia Stickles liv da hun får hjernerystelse efter en bilulykke. Sylvias tidligere liv som gnaven butiksejer, der våger over sin exhibitionistiske go-go-dansende datter Caprice, er pist væk. Da den sexede Ray-Ray Perkins kommer til undsætning med sin redningsbil viser det sig, at han ikke er en almindelig bilmekaniker. Han er en "sex-healer" som ved, hvordan han skal få hendes gemte lyster til at komme op til overfladen...