Filmen er en fortælling om Bella Baxter, en ung kvinde, der genoplives af den geniale og uortodokse videnskabsmand dr. Godwin Baxter. Den videbegærlige Bella hungrer efter at opleve verden, så hun stikker af med Duncan Wedderburn, en slikket og amoralsk advokat, på et hæsblæsende eventyr over flere kontinenter. Befriet for datidens moraliserende bånd bliver Bellas liv en stræben efter lighed og frigørelse.
Endnu en klassiker til samlingen - denne gang fra instruktør Vittorio De Sica, den italienske neorealismes vigtigste pioner. I den tifoldigt Oscar-nominerede kærlighedskomedie Ægteskab på italiensk mødes Sophia Loren og Marcello Mastroianni for sjette gang på filmlærredet. Den succesrige forretningsmand Domenico Soriano (Mastroianni) møder Filumena Marturano (Loren) første gang på et napolitansk bordel i løbet af Anden Verdenskrig. Da skæbnen flere år senere sammenfører dem, indleder de en romance, som kommer til at vare over to årtier. For nogle tager det nemlig så lang tid at komme til alteret.
Den selvstændige, enlige mor Donna driver et lille hotel på en græsk ø sammen med sin datter Sophie. Men nu skal Sophie giftes, og der er ingen til at føre hende op af kirkegulvet. Derfor inviterer hun tre mænd fra Donnas fortid til brylluppet, for måske en af dem er hendes far?
Den franske “Mine eftermiddage med Margueritte” føles som en varm, doven sommerdag, hvor man ikke orker at tænke sine tanker helt til ende, men bare daser videre halvbagt i liggestolen. Man hygger sig på fortrinlig vis, er mere eller mindre underholdt og faktisk også lidt sulten undervejs. For det er trods alt en fransk film, og så skal der selvfølgelig både fortæres lækre, smurte baguettes og indtages en vis mængde trampede druer for at give den rigtige stemning. Og dét kan Gérard Depardieu om nogen.
Samanthas 16 års fødselsdag udarter sig til en af hendes livs mest kaotiske dage. Hendes familie er så opslugt af storesøsterens nært forestående bryllup, at de glemmer Sam. Et par ulidelige bedsteforældre og en liderlig udvekslingsstudent bidrager til forvirringen. Endelig prøver Sams nørdede ven at komme i trusserne på hende, mens drømmefyren, Jake, ad omveje opdager, at Sam gemmer sin mødom til ham ...
Vi befinder os i 80'ernes England. Unge Will vokser op i en isoleret sekt, hvor musik, TV og film er strengt forbudt, men en dag får han fingrene i en piratkopi af 'Rambo: First Blood' og hans fantasi eksploderer. Fra den dag er intet mere det samme! Sammen med den rebelske dreng Lee beslutter de sig for at lave deres egen action film. For alt Lee ønsker er at lave film og alt Will ønsker er at være en helt. Kun væbnet med et lånt kamera og deres grænseløse fantasi planlægger de to plot efter plot og formår behændigt at undgå både lærer og forældre. De to vil nemlig gøre alt for at færdiggøre deres mesterværk i tide til at deltage i en national film konkurrence.
High Schools afslutning nærmer sig, og de fire venner Jim, Kevin, Chris og Finch har et problem: De er alle jomfruer. Yderligere presset føler de sig af klassens Don Juan - og af, at selv klassens nørd har gjort "det". De fire drenge indgår en pagt: De skal miste deres mødom, inden de skal på universitetet, hvilket vil sige, at de har tre uger.
En mand beslutter, at han skal hjælpe sin yngre bror med at miste sin jomfruelighed og ansætter en prostitueret ved navn Dominique. Men sjove høje jinks følger, når en fransk udvekslingsstuderende med samme navn også dukker op på sin brors sovesal.
Livet er legende let for Starla Grady. Hun er dronningen af Splendona High Schools heppekor. Hun er kæreste med en af skolens hotteste fyre og har altid en hær af beundrere efter sig. Der er bare èt lille problem - hendes fransk er rædsomt. Løsningen hedder Genevieve LePlouff – en lille genert fransk udvekslingsstudent – der flytter ind hos Starla for at hjælpe hende med at forbedre sine sprogkarakterer. I starten ser det ud til, at Genevieve vil gøre alt for Starla. Men da Starla uvidende bliver lokket til at sige en masse obskøne ting til magisteren på fransk, går det op for hende, at Genevieve slet ikke er kommet for at hjælpe hende – men derimod for at stjæle hendes perfekte liv....
De fire venner har gjort alt for at deres sidste skoleår skal blive perfekt. De har valgt lette fag og har blikket rettet mod vilde fester med smukke piger. Men alle deres planer kuldkastes, da de må tage sig af en gruppe udvekslingsstudenter.