Canadieren Margaret står over for at blive udvist til sit hjemland fra USA, hvor hun bor og arbejder. For at få lov til at blive i USA erklærer hun, at hun er forlovet med sin hårdt prøvede assistent, Andrew. Margaret har været på nakken af Andrew i årevis. Alligevel går han med på legen - men ikke uden betingelser.

Året er 1961. Beskyttelsesrummene ligger strøet ud over forstædernes baghaver. Barbie får følgeskab af sin Ken. Roger Maris slår 61 home runs. Og Elvis Presley er i Paradis, hvor han spiller en tidligere soldat, som kommer hjem til Blue Hawaii. Hans mor (Angela Lansbury) regner med, at han skal gøre karriere, men Elvis vil hellere gå med hawaii-skjorte end med skjorte og slips, så han begynder som rejseleder. Elvis er heldig: hans første kunder er en bil fuld af søde piger. Elvis, et smukt landskab, endnu smukkere piger og rock-a-hula-sange - se det er paradis!

På en high school i USA er der noget helt galt. Det mener i hvert fald skolens populære pige. Sammen med en reporter fra skolebladet sætter hun sig for at undersøge en sag om stjålne tests. Sporet fører helt op til skole rektor, en desillusioneret krigsveteran - og videre endnu. I takt med at de to unge snushaner afdækker sagens sammenhæng, må de også sande at deres arbejde ikke er helt ufarligt.

Fletch er lige blevet fyret og Jimmy droppet af kæresten, så de stikker af fra det hele til en afsides landsby for at skeje lidt ud. Da de støder på en busfuld indbydende kvindelige udvekslingsstuderende er det som en drøm, der er gået i opfyldelse... eller er det et mareridt? Det viser sig nemlig, at der hviler en forbandelse over landsbyen, hvor alle kvinderne er vampyrer, og nu er de godt i gang med at forvandle de søde udvekslingsstuderede til lesbiske vampyrer. Jo flere kvindelige vampyrer, jo værre ser det ud for Fletch og Jimmy. Som natten skrider frem, må fyrene lægge deres værste mareridt (og drømme) bag sig for at kunne leve op til udfordringen og blive "Lesbian Vampire Killers".