På en hemmelig mission under Vietnam-krigen har kaptajn Willard til opgave at udrydde oberst Kurtz, der er gået amok og har skabt sit eget rædselsregime dybt inde i junglen. På rejsen op ad floden går det op for Willard, at også han har forelsket sig i krigen.
Joker, Animal Mother, Gomer, Eightball, Cowboy og de andre havner i et helvede af en træningslejr, hvor de bliver tværet flade af den skrigende eksercits-instruktør, der betragter de vordende dræbermaskiner som padder, mider eller noget endnu lavere. Handlingen er grum, historien er nådesløs, dialogen er krydret med ætsende humor. Fra basistræningens helvede til mareridtet i Hue i Vietnam står Full Metal Jacket som et filmhistorisk hovedværk.
Han blev kaldt Papillon, sommerfuglen. Og selvom han manglede sommerfuglens vinger, havde Henry Charriere et livsvigtigt redskab: viljen. En vilje så stærk, at det lykkedes ham at gøre det umulige - at flygte fra Djævleøen. Flugtfilmen over alle flugtfilm - baseret på Henry Charrieres selvbiografiske bestseller, med Steve McQueen og Dustin Hoffman i hovedrollerne.
James Gregory er en hvid afrikaner i Sydafrika, og ser på alle sorte som undermennesker. Da Mandela bliver sat i husarrest på Robben Island, bliver det Gregorys opgave at bevogte ham. Mens årene går, bliver de to efterhånden venner og Gregory udvikler sig fra en enøjet racist til en vaskeægte humanist med stor respekt for alle sine medmennesker.
I 1789 er Bligh kaptajn på krigsskibet H.M.S. Bounty. Bligh er benhård og sætter disciplin højere end noget andet om bord. Men mændene vil hellere slappe af med de indfødte piger på Tahiti, og inden længe trækker det op til konfrontation mellem Blich og officererne på den ene side og skibets øvrige besætning på den anden.
September 1942. Japanerne løber Singapore over ende. En lille gruppe allierede soldater med bl.a. Kaptajn Ernest Gordon bliver taget til fange og ledt til en fangelejr dybt i Burmas jungle. Her bliver de under umenneskelige forhold sat til at bygge en jernbane langs floden Kwai. Mange vil dø. Nogle få vil overleve. Ingen vil være de samme som før.
Vennerne Jupiter, Bob og Pete tager en ferie fra detektivarbejdet da Petes far inviterer dem med til Sydafrika, hvor han skal arbejde for den rige frøken Wilbur - men ferie bliver der ikke meget af, da et mystisk monster pludselig angriber frøken Wilbur. Hun anklager den lokale healer Gamba for at stå bag. Sammen med Gambas datter, Chris, sætter de tre detektiver sig for at bevise Gambas uskyld ved hjælp af deres eminente logiske sans, deres viden og en stor portion mod. Det bliver et nervepirrende eventyr, der skal løse mysteriet om Skeletøens hemmelige monster.
Wes “The Jailor” Baylor er en pensioneret kampsportsudøver, der ikke kan modstå et tilbud på en million dollars for at kæmpe i Myanmar. Han finder dog hurtigt ud af, at han i stedet er byttet i en menneskejagt. På sig har Wes kun vand og et bælte med rubiner til vinderen, og han må kæmpe mod den bevæbnede gruppe, der har betalt for at dræbe ham. I løbet af Wes’ kamp for overlevelse i junglen, skifter jægeren plads med byttet. Hard Target 2 er et must for action- og kampsportselskere.