James Gregory er en hvid afrikaner i Sydafrika, og ser på alle sorte som undermennesker. Da Mandela bliver sat i husarrest på Robben Island, bliver det Gregorys opgave at bevogte ham. Mens årene går, bliver de to efterhånden venner og Gregory udvikler sig fra en enøjet racist til en vaskeægte humanist med stor respekt for alle sine medmennesker.
Joan Wilder er en følsom forfatter, der skriver de mest romantiske eventyr. Eventyreren Jack Colton er en mere kontant type. Det umage par ramler sammen i Colombias jungle, og snart går det over stok og sten i den hektiske jagt på en kæmpesmaragd.
I 1789 er Bligh kaptajn på krigsskibet H.M.S. Bounty. Bligh er benhård og sætter disciplin højere end noget andet om bord. Men mændene vil hellere slappe af med de indfødte piger på Tahiti, og inden længe trækker det op til konfrontation mellem Blich og officererne på den ene side og skibets øvrige besætning på den anden.
I allerstørste hemmelighed sender USA's regering den benhårde snigskytte Thomas til Panama for at uskadeliggøre en lokal politiker. Med sig har han Richard der skyder godt, men aldrig har dræbt nogen. Situationen bliver yderligere tilspidset, da det står klart, at en af Thomas' gamle elever er på sporet af dem med alt andet en fredelige hensigter
Inde midt i Amazonjunglen arbejder en excentrisk videnskabsmand på et projekt for et stort medicinalfirma. Han er nær ved at finde et helbredende middel mod kræft og beder firmaet om at sende yderligere assistance. Da en af assistenterne, der ankommer, er en kvindelig overordnet, der er sendt ud for at kontrollere ham, afslår han kategorisk hendes hjælp. Men hvor længe kan han opretholde den fornærmede facade?
George er ikke som de andre. Så længe han kan huske, har han boet alene i junglen. I en træhytte sammen med den talende gorilla Abe som hushjælp og elefantungen Shep, som tror den er en hundehvalp. Når George bevæger sig i junglen, svinger han sig i lianerne. Der er kun en ting, der kan stoppe ham – et træ og Ursula. Rigmandsdatteren som kom til junglen for at se på aber, men i stedet fik øje på George. George har aldrig set nogen som Ursula. Faktisk vidste han ikke, at der fandtes piger. Dette og meget mere kommer George til at lære.
Ekspeditionen er på vej ind i hjertet af congo, dybt ind i de mest uudforskede dele af regnskoven. De har undviget varmesøgende missiler, stået øje til øje med rasende 2½ ton tunge flodheste, hakket sig gennem ufremkommelig jungle... men forsætter stadig. Amy, en gorilla, der har været holdt i fange-skab, er endelig på vej hjem. Professoren, elektronik eksperten, guiden, den opdagelsesrejsende og resten af ekspeditionen følger Amy. De ved, at aben vil føre dem til det sted, der er mere end hendes hjem - det er den sagnomspundne og fortabte by Zinj med dens enorme rigdomme. Ved målet finder de dog mere end de nogensinde havde drømt om, selv i deres værste mareridt.
Tre universitetsstuderende fra New York rejser til en afsides del af Amazonas for at finde sandheden om kannibalisme blandt de lokale stammer. De løber på et par sadistiske narko-handlere, der begge er eftersøgt for mord, og som derfor gemmer sig i junglen, mens de udnytter de indfødte til at høste coca og grave efter smaragder. Da forbryderne mishandler og myrder nogle indfødte, bliver de alle udsat for grusom tortur og må lide en voldsom død, når kannibalerne straffer de indtrængende efter jungleloven...
Sheila Morris (Janet Agren) bliver kontaktet af professor Carter (Mel Ferrer), der leder efter Shielas søster, der har optaget en film med gruopvækkende ritualer. Filmen viser nogle voldsomme sekvenser med mennesker, der lader sig hænge op i kroge i ryggen, mens andre går på glødende kul, og det står klart for Sheila, at hendes søster er i store vanskeligheder. Sammen med eventyreren Mark Butler (Robert Kerman) rejser Sheila nu til Ny Guinea for at finde sin søster, og da holdet ankommer til junglen, må de sande, at de står overfor blodtørstige kannibaler og en bizar kult, der ledes af den psykopatiske Jonas (Ivan Rassimov).