Efter mange år bag tremmer skal Max Dembo prøve at være en straight samfundsborger. Han håber på et nyt liv, et job, et hjem, måske endda en kæreste. I stedet styrer han direkte mod katastrofen.

Den hårdkogte Los Angeles-detektiv Lew Harper er i pengebekneb, så han siger ja til at finde den rige Elaine Sampsons forsvundne ægtemand. Det lyder som en simpel sag, men snart stifter Harper grundigt bekendtskab med underholdningshovedstadens mørkere sider.

Tre politimænd arbejder i samme distrikt i Brooklyn, men de kender ikke hinanden. Eddie Dugan er en uge fra pensionen, men har set så meget kriminalitet og armod, at han drikker og er blevet desillusioneret. Tango har været undercover så længe, at han er kommet i tvivl om, hvorvidt hans loyalitet er hos kollegerne eller hos hans ven, narkohandleren Caz. Og narkobetjenten Sal kæmper med fristelsen for at score nogle af de narkopenge, der kunne sikre hans familie et bedre liv. Da politiet sætter ind mod et berygtet boligområde, hvor der bliver handlet masser af stoffer, ryger de alle tre ind i en usund spiral af vold og korruption.