Menneskeheden har for længst forladt jorden. Tilbage er efterladt én enkelt lille robot, Wall-E, der har brugt et par århundrede på at rydde op. Men en dag ankommer undersøgelsesrobotten EVA og noget tyder på, at der stadig er noget af interesse på jorden. Og Wall-E er bestemt også interesseret i EVA.

En enorm robot er kommet hertil fra det ydre rum. Den er nødlandet på Jorden, og har fulgt den 11-årige Hogarth Hughes hjem. Nu har den unge Hogarth en stor ven og et endnu større problem. Hvordan holder man på en hemmelighed der er 15 meter høj? Især når en paranoid agent, som er sendt ud af regeringen for at jage rumvæsner, sætter hele USA's militære apparat ind for at knuse kæmpen.

Livet som nørdet teenager bliver ikke lettere af, at man bor i en vikingelandsby fuld af barske krigere. Hikkes far er da også svært skuffet over sin svagelige søn, så Hikke giver sig i lag med at finde på nye metoder til at fange drager på. Det lykkes ham at skyde en natskygge ned, men han får medlidenhed med det sårede kræ og indleder et forbudt venskab med den kloge, ildspyende skabning.

Mr. Fox, træt af hverdagens kedsomhed, planlægger et stort hønse-kup mod de lokale landmænd. Hvad han ikke ved er at de lokale landmænd planlægger at gøre noget ved Mr. Fox.

Cahulawassee floddalen i det nordlige Georgia er et af de sidste naturlige og uberørte områder, som snart vil ændre sig med den forestående opførelse af en dæmning på floden, hvilket igen vil oversvømme meget af den omgivende jord. Fire bymennesker fra Atlanta - Lewis, Ed, Bobby og Drew - beslutter at tage på en kanotur på floden, men det er kun Lewis og Ed, der i forvejen har erfaring med friluftsliv. De støder på et isoleret område, men forstår ikke helt omfanget af det, indtil de ankommer og ser hvad de mener er resultatet af flere generationers indavl. Turen tager en vild drejning da den udvikler sig til at være en kamp for overlevelse..

Gregory Peck indtager rollen som hvalfangerbåden Pequods notoriske kaptajn Ahab, hvis træben minder ham om hans drabelige sammenstød med Moby Dick – den enorme hvide hval, som "giver indblik i universets hjerteløse tomhed". Besat af hævntørst risikerer Ahab sit eget og besætningens liv i den vanvittige jagt på sin fjende. En jagt der bringer alle implicerede på en rejse ind i den mørkeste krog af menneskets sjæl.

Rusty Sabich går op i sit job som offentlig anklager med liv og sjæl. På hjemmefronten mangler livet til gengæld gnist, så Rusty er et nemt offer for den labre Carolyn Polhemus der er med på den værste. En dag bliver Carolyn fundet voldtaget og myrdet og sporene leder alle mod Rusty, der pludselig må se sig selv som anklaget.

Om en amerikaner, der er kommet til at afsky alt det, som USA har udviklet sig til og derfor drager med sin kone og 4 børn til en junglelandsby i Mellemamerika for at bygge sin egen paradisverden. Men i sin søgen efter den perfekte verden og den fuldkomne civilisation lykkes det ham at tilintetgøre både civilisationen og sig selv, og at pine og plage sin familie.

Der var engang... ... en modig dygtig mus med kæmprestore ører, som drømte om at blive en ridder. Despero bliver smidt ud hjemmefra på grund af sine højtflyvende drømme. Han begiver sig ud i verden sammen med sin rare rotteven Obskur, og til sidst får de to venner den ærefulde opgave at redde en prinsesse i nød. Denne magiske fabel, som udspiller sig langt borte i kongeriget Dor i en fjerne fortid hvor ære og ridderlighed var de største dyder, handler om at gøre sit allerbedste.

Efterretninger tyder på at USSR har udviklet en superjet, der er hurtigere end alle andre fly, usynlig på radar og delvist styret ved hjælp af tanken. Som modtræk beslutter NATO at sende piloten Mitchell Gant til Sovjet for at finde og stjæle flyet. Missionen har ringe chancer for succes, men Mitchell har en særegen evne til at få det bedste ud af situationen

Gyserforfatteren Thad Beaumont håber på at kunne distancere sig fra sine bloddryppende romaner og fra "George Stark" - det pseudonym han har udgivet bøgerne under. For at opnå dette fingerer han sit eget lille mord: et pressenummer, som burde lade Stark hvile i sin grav for altid. Men da hans bekendte findes myrdet på grusom vis, og hans egne fingeraftryk er overalt på gerningsstederne - er Beaumont lamslået, indtil han finder ud af, at Stark er blevet vækket til live... og har begivet sig ud på et brutalt hævntogt!

Efter at være kommet væk fra sin blodige fortid, lever soldaten Luc Deveraux nu som enlig far. Han rådgiver et projekt, hvis formål er at udvikle døde soldater til sofistikerede supersoldater, men noget går galt.Supercomputeren SETH udvikler sin egen hjerne og planlægger sammen med en hel hær af supersoldater at tilintetgøre Luc. Men sammen med journalisten Erin og makkeren Maggie tager Luc Deveraux kampen op.

Året er 2018. Dagen, hvor nazisterne igen vil forsøge at overtage verdensherredømmet, er kommet.Siden Anden Verdenskrigs afslutning har de skjult sig på en månebase, oprustet og oplært deres børn i den nationalsocialistiske ideologi. Panikken breder sig, mens rumskibe med hagekors kaster skygger over Jorden.

Ekspeditionen er på vej ind i hjertet af congo, dybt ind i de mest uudforskede dele af regnskoven. De har undviget varmesøgende missiler, stået øje til øje med rasende 2½ ton tunge flodheste, hakket sig gennem ufremkommelig jungle... men forsætter stadig. Amy, en gorilla, der har været holdt i fange-skab, er endelig på vej hjem. Professoren, elektronik eksperten, guiden, den opdagelsesrejsende og resten af ekspeditionen følger Amy. De ved, at aben vil føre dem til det sted, der er mere end hendes hjem - det er den sagnomspundne og fortabte by Zinj med dens enorme rigdomme. Ved målet finder de dog mere end de nogensinde havde drømt om, selv i deres værste mareridt.

Patrick Ross er en astronaut, som under en rejse til Mars inficeres med DNA fra fremmede væsener. Da han vender tilbage til jorden, ændres hans adfærd, og snart har han kun én tanke i hovedet: at parre sig med så mange kvinder som muligt, så børnene, der vil være halvt Aliens, kan overtage jorden. Dr.Laura Baker og lejesoldaten Press Lennox har før elimineret en lignende trussel, og de belutter sig for at anvende det klonede hybridmenneske Eve som lokkeude.

Vi befinder os i det 27. årh. Mandskabet på rumkrydseren TCS Tiger Claw skal forhindre det dyriske Kilrathi-imperium i at udslette menneskeheden. De tiger-lignende rumvæsner har bemægtiget sig koordinaterne til en portal, der leder til Moder Jord, og nu er det op til den unge Cristopher Blair, der pga. genetiske aner kan navigere gennem rum og tid uden instrumenter, at distrahere Kilrathi-flåden, indtil forstærkninger ankommer.