Otteårige Kevin's familie glemmer ham, da de drøner af sted på juleferie. Nu er Kevin helt alene hjemme, men pludselig får han uventet besøg. To klodsede indbrudstyve forsøger nemlig at bryde ind i huset, men Kevin er ikke tabt bag en vogn, og han begynder at tilrigge en lang række ubehagelige overraskelser til de uheldige tyve.

Julehøjtiden er under opsejling, da en dannet gentleman med strålende øjne, en stor mave og et snehvidt skæg bliver ansat som stormagasinet Macys julemand. Han hævder, at hans navn er Kris Kringle, og inden længe får han fyldt alle med juleglæde - undtagen sin overordnede, Doris Walker, der opdra-ger sin datter, Susan, til ikke at tro på Julemanden. Men da Kris bliver erklæret sindssyg og skal i retten, bliver alle - unge som gamle - mødt med det klassiske spørgsmål: Tror du på Julemanden?

Robert Altman væver et tæppe af historier og skæbner sammen, som alle handler om mislykkede menneskelige relationer og parforhold. Mens solen skinner over det californiske landskab, følger kameraet en pigeglad betjent og hans masochistiske kone, en helikopterpilot, der søger en usædvanlig hævn over sin ekskone, et ægtepar, hvis liv bryder sammen, da deres søn bliver dræbt i trafikken, en mand, der er træt af at høre sin kone snakke sex i telefonen, m.m.

Kærlighedens veje er uransagelige og ikke altid lige praktiske. Det opdager en række meget forskellige londonere i tiden op til jul. Fra skoleknægten, der brænder varm på klassens kønneste pige, til den nyudnævnte premierminister, der falder pladask for sin unge assistent.

Rand køber et nuttet pelsdyr til sin søn i julegave. "Husk aldrig at fodre den efter midnat" siger den gamle kinesiske mand og pakker gaven pænt ind. Det går selvfølgelig galt, og den lille Mogwai forvandler sig til en horde af små uhyrer med hang til mord og en hærgertrang, der overgår selv den værste børnehaveklasse.

USA, begyndelsen af 1900-tallet. Bankmanden Alonzo Smith planlægger er flytte hele sin familie fra St. Louis i sydstaterne til New York, fordi han har fået et nyt job. De fire døtre er imidlertid stærke modstandere af dette, da St. Louis med den forestående verdensudstilling står for at blive verdens centrum. Esther er desuden blevet forelsket i nabodrengen John Truett.

Racerbilen Lynet McQueen er fuld af selvtillid. Han er nemlig på vej til det store Stempel Cup Mesterskab i Californien - og det har han tænkt sig at vinde! Men uheldet er ude allerede på vejen til Californien. Lynet kører nemlig af sporet og ender i en lille søvnig by, hvor han blandt andet møder den lækre porsche Sally, en mystisk årgang 1951 Hudson Hornet og en rusten, men pålidelig kranbil.

Den kazakhstanske journalist Borat bliver sit hjemlands Ministry of Information sendt til USA for at lave en en dokumentarfilm. Det bliver en mildest taget mærkværdig rejse, hvor den bizarre rapporter møder en masse helt almindelige mennesker med alt andet end almindelige konsekvenser.

Kaos-knægten Kevin er på vej på juleferie med sin familie, men kommer til at tage det forkerte fly. Kevin havner i New York - og bruger fars kreditkort til at tjekke ind på et fint hotel. Snart støder han på et par gamle bekendte. Nemlig indbrudstyvene Harry og Marv - og de bliver ikke glade for gensynet med Kevin og de mange smarte, men ubehagelige overraskelser, han har i ærmet.

Troy og Gabriella har taget på hul på sidste år af high school på East High. Og derfor skal der selvfølgelig stables en musical på benene. De samler vennerne fra The Wildcast og så skal der arbejdes med at lave den flotteste musical, som skolen endnu har set.

Christina Walters og hendes festglade veninder Courtney og Jane er tre sexede single-piger, der elsker at gå i byen. På byens mest eksklusive klub, møder Christina helt uventet hendes drømmefyr - Peter. Næste morgen opdager hun, at han har forladt byen, så sammen med Courtney drager hun ud på en vild rejse for at finde ham. Men vejen til den eneste ene er brolagt med forførende overraskelser og kiksede oplevelser.

18-årige Ashley Young hænger ud med de forkerte mennesker i forsøget på at flygte fra problemer i hjemmet. Pludselig synes alt dog at ændre retning, da hun bliver opfordret til at hjælpe med at sætte et julestykke op for underprivilegerede børn. Pludselig ser Ashley sin chance til at få hjulpet sin egen familie ved at arbejde med andre mennesker, der har endnu mere behov for hjælp.