Mød kontorslaven Peter Gibbons (Ron Livingston), der dag ud og dag ind laver præcis det samme intetsigende arbejde bag sine tre totalt upersonlige vægge. Cheferne hakker på ham i endeløse gentagelser af ligegyldigheder og det eneste lyspunkt er kaffepauserne på en nærliggende café. Her møder han den søde Joanna (Jennifer Aniston), der også er fanget i rutiner og en latterlig boss. Men en dag får Gibbons nok og begynder sit eget meget aparte oprør mod ligegyldigheden… Og sjovt nok; jo mere besynderligt han opfører sig, jo bedre går det ham pludselig på kontoret… Befriende komedie for alle, der har haft lyst til at pande kopimaskinen én med et baseballbat. Fra Mike Judge, der siden har givet verden den endnu mere respektløse ”Beavis and Butthead”.

Gamle, halvsenile Miss Sophie fylder rundt, og hun insisterer på at holde fødselsdag for alle sine venner. Desværre er vennerne bortgået for år tilbage, men den gode butler James nænner ikke at skuffe husets frue og spiller derfor vennernes roller under middagen med alt, hvad det indebærer - og Miss Sophie elsker at skåle... Historien blev oprindelig skrevet som et teaterstykke og fik premiere i London i 1948. Det var først mange år senere, i 1963, at stykket blev produceret til TV, og det var en tysk tv-station, som fik idéen. Det famøse tigerskind, som James snubler over, var oprindeligt ikke en del af sketchen, men da butleren under en teateropsætning af stykket ved et uheld faldt over det, affødte det et sådant grin hos publikum, at tigeren siden hen er blevet en fast bestanddel af historien. Til trods for, at såvel skuespillere som dialogen i stykket er britisk, har sketchen aldrig været vist på engelsk TV.

I tre forskellige tidsaldre er tre forskellige mænd knuste over udsigten til at deres elskedes snarlige død. I et desperat forsøg på at redde kvinderne forsøger de tre mænd på hver deres måde at finde frem til livets træ, som efter signende skulle være kilden til udødelighed.

Tre selvfede skuespillere skal indspille en krigsfilm, som de er overbeviste om bliver den bedste nogensinde. For at give filmen ekstra realisme skal optagelserne foregå dybt inde i den asiatiske jungle. Uheldigvis er junglen også hjemsted for nogle rigtig lede typer, der skyder med rigtige kugler. Og så bliver optagelserne pludselig en del mere realistisk, end det var meningen.

Claire forsøger at komme lidt væk fra byens ræs i juletiden, og lejer et værelse i den stille by Glastenbury. Men byen har aflyst julen, så nu er det er op til Claire at få julestemningen tilbage.

Klummeskribenten og enkemanden Dan Burns forsøger at leve et roligt og ordentligt familieliv med sine tre døtre. De prøver alle at komme sig over tabet af moderen, og mens pigerne viser rebelske sider, prøver Dan at sætte familielivet i system med regler og planer. Dan vil helst undgå det uventede. Hvad der bare skulle være en hyggelig og stille weekend med resten af den store Burns-familie, ender med at feje benene væk under Dan og slå ham helt ud af kurs. Et tilfældigt møde med en kvinde i en boghandel tænder for første gang i lang, lang tid en romantisk gnist i Dan. Kan det virkelig passe, at man kan finde ægte kærlighed igen? Tilbage hos familien begynder Dan at fortælle om den mystiske kvinde, men bliver brat afbrudt af broren Mitch, som vil præsentere sin nye kæreste Marie for familien. Det viser sig at være kvinden fra boghandlen.

Chet, Connie og deres to børn har glædet sig til en dejlig afslappende hytteferie i Wisconsins skove. Men så dukker deres ulidelige svigerfamilie uanmeldt op og gør deres yderste for at spolere hyggen.

Den unge racerkører Speed Racer er nærmest uovervindelig i bilen Mach 5, som hans far har bygget. Næste store udfordring er at vinde landevejsløbet The Crucible, hvor hans bror blev dræbt år tidligere. Men den onde forretningsmand Royalton har sat alle ufine metoder ind på at vinde The Crucible, og han sætter alle sine håndlangere ind på at forhindre Speed Racer i at gennemføre.

Da en kinesisk rebel myrder Chon's far og flygter til England, beslutter Chon og Roy sig for at rejse til London for at hævne mordet. Chon's søster, Lin, har fået samme idé og opdager en sammensværgelse, som har til formål at dræbe kongefamilien. Problemet er, at ingen tror på hende.

Sangskriveren Dave Seville er i dyb krise indtil de tre jordegern Alvin, Simon og Theodore en dag flytter ind. Gnaverne kan nemlig ikke blot tale, de synger også røven ud af bukserne. Med Daves sange bliver trioen et kæmpe hit, men Alvin og Co. lader succesen stige sig til hovedet og truer med at gå solo uden Dave.

Denne spillefilms-opdatering af en tegnefilmsserie, der kørte på amerikansk tv i 60'erne og 70'erne, er en satire over alle de kendte superheltefigurer med særlige evner. Superhelten her er imidlertid en hund, og den kan både bøje skinner og bruge munden, hvilket altsammen skyldes en ulykke i et laboratorium, ejet af en gal videnskabsmand. Underdog er en beagle-han, og dens hjertes udkårne er en lille cocker spaniel ved navn Polly.

Den heroiske Leonidas, kun bevæbnet med læderundertøj og en kappe, leder en pøbel på 13 spartanere for at forsvare deres hjemland mod de invaderende persere. Der bliver kæmpet, sunget og danset bl.a. med henvisninger til "Shrek 3", "Ghost Rider", "Rocky", "Borat", "The Transformers", en pukkelrygget Paris Hilton, en skaldet Britney Spears, American Idols og superstjernerne Brat Pitt og Angelina Jolie.