Med søde drømme om en skuespillerkarriere i bagagen lander Betty i Hollywood, hvor hun har lånt sin tantes tomme hus som base i sin søgen efter lykken. Men huset er ikke tomt. En fortumlet og forslået kvinde har søgt tilflugt i bygningen. Hun husker kun brudstykker af nattens begivenheder. Noget med at hun sidder i en bil... at chaufføren sigter på hende med en pistol... at de pludselig bliver ramt af en anden bil. Resten er uklart og tåget. Eneste spor er en pung propfyldt med dollars. Sammen starter de jagten på sandheden. En søgen, der bringer dem i nærkontakt med hårdkogte gangstere, slibrige filmfolk og andre udskud i Hollywoods mørke afkroge.

Thomas er en ung, succesrig modefotograf i 60´ernes "swinging London". Han har sit eget studio, hvor han herser rundt med sine modeller, men af og til prøver han også at indfange "virkeligheden" med sit kamera. En dag fotograferer han et par i en park, og da han forstørrer billederne, opdager han, at han måske har filmet et mord.

På en bar møder den prostituerede Aileen Wuornos den troskyldige Selby. Sammen forsøger de to unge kvinder at begynde på en frisk, men efter et liv præget af ydmygelser, tæv og seksuelt misbrug kan Aileen ikke længere kontrollere sin vrede. Da en af hendes kunder slår hende halvt fordærvet, skyder Aileen ham i selvforsvar. Det bliver det første af en lang række mord på de sexkunder, der samler Aileen op langs landevejene.

Amerikaneren Matthew er en nærmest fanatisk filmfreak. Under 60'ernes studenteroprør i Paris møder han tvillingeparret Theo og Isabelle, der begge deler Matthews passion for det hvide lærred. Men tvillingerne er også mere end almindeligt glade for hinanden og snart drages Matthew ind i deres incestuøse spil.

En kamelunge bliver afvist af sin mor og kun et ritual kan redde det.

Shebra bliver ansat som ny lærer på St. George skole og bliver med det samme gode venner med den lidt ældre kollega Barbara. Det er også Barbara, hun betror sig til, da hun indleder en hemmelig affære med en af sine venner, og fortroligheden knytter de to tæt sammen. Men kun for en stund. For gradvist ændrer styrkeforholdet sig mellem de to kvinder.

Juliet og Pauline har et ganske særligt venskab. Når de er alene lever de i en fantasiverden, som ingen andre kender til. Da deres forældre forsøger at skille dem ad for at undgå, at de påvirker hinanden uheldigt, bliver pigerne besat af tanken om for enhver pris at blive sammen - med uhyggelige konsekvenser til følge.

Jess er af indisk familie, og hendes mor er stolt af at kunne lære sin datter om indisk madlavning, og hvad der ellers skal forberede hende på et forhåbentligt ikke for fjernt bryllup. Lidet aner mor, at Jess' billede på væggen af David Beckham ikke er romantisk, men nærer hendes drøm om at blive professionel fodboldspiller. Hendes boldøje opdages af Jules, som er spiller og introducerer hende til træneren Joe. Og mens karrieren sætter af, og mor koger, kommer romantikken alligevel ind i historien.