Den gode Sherlock Holmes har en hjerne ud over det sædvanlige, men holder sig heller ikke tilbage for en god gammeldags nævekamp. Sammen med sin gode ven, dr. Watson, optrevler den berømte detektiv en skummel plan, der truer med at bringe hele landet i knæ. Lord Blackwood er den væmmelige skurk, mens den dekorative Irene Adler, som altid, gør sit for at distrahere Holmes.
Han udnytter groft sit politiskilt til at opføre sig værre end de forbrydere, han burde knalde. Han spiller for sindssygt mange penge, som han stjæler eller beslaglægger. Han kører derudaf med druk, coke, sprøjter og ludere i rasende fart mod afgrundens rand. Da en ung nonne voldtages og mishandles midt på kirkegulvet, bliver den svinske strømer besat af jagten på de to voldtægtsmænd i et sidste krampagtigt forsøg på at gøre et eller andet godt og dermed få ro i hans forvrængede sind.
Thomas og David lader livet gå sin gang, mens de kører deres madvogn rundt på Barcelonas gader. Men hverdagen bliver pludselig afbrudt, da de efter et møde med en rockerbande møder en smuk lommetyv ved navn Sylvia, som søger beskyttelse fra banden. For at hjælpe kvinden kontakter de deres ven og privatdetektiv Moby. Sammen gør de tre umage musketerer det til deres opgave at redde kvinden fra den ondskabsfulde bande.
Sir Hugo Baskerville er død, og hans arving Sir Henry ankommer til Baskervilles gods for at tage hånd om onklens affærer. Men der går mystiske rygter om en gigantisk hund i området, og Sir Hugo ser ud til at være død af skræk!
Den erfarne strømer Frank Keller jager en seriemorder, der udvælger sine ofre blandt mænd, der har sat en kontaktannonce i avisen. I håb om at lokke morderen frem sætter Frank sin egen annonce i avisen, og den sexede Helen er blandt de mange kvinder, der besvarer den. Frank forelsker sig hovedkulds i den unge kvinde, men snart melder tvivlen sig. Kan Helen være den morder, han jager?
Psykologen dr. Nathan Conrad kommer ud for sit livs mareridt, da hans datter kidnappes. Det er ikke penge, som kidnapperen er interesseret i, men derimod Nathan's faglige ekspertise. For at få sin datter tilbage skal han under ekstremt tidspres lirke en vigtig kode ud af en ung kvindelig patient med et skrøbeligt sind og voldelige tendenser. Og samtidig må politiet ikke få et ord at vide.
Selvom superchauffør Frank Martin forsøger at sige nej til jobbet, så tvinger onde mænd ham til at transportere en pakke og en pige tværs gennem Europa i sin tunede Audi. Men Frank har selvfølgelig ikke tænkt sig at lade skurkene sætte dagsordenen, så han ser stort på hastighedsbegrænsningerne og uddeler en ordentlig omgang tørre tæsk for at rede pigen og sig selv
Hvordan begår man det perfekte mord? Det er et spørgsmål, der optager de højtbegavede gymnasieelever Richard og Justin. Snart kaldes Cassie Mayweather fra politiets drabsafdeling og hendes unge, nye makker Sam ud til et gerningssted. En kvinde er fundet myrdet. Det bliver en sag, der drager Cassie ind i en duel på intelligens med de to unge mordere.
John Moss er pissesej drabsbetjent i New York, der jagter seriemorderen The Party Crasher. Nick Lang er en berømt skuespiller fra filmserien 'Smoking Gunn'. Nick vil lære, hvordan man bliver lige så rå som John. John vil bare af med Nick og fange morderen. De to dele går op i en højere enhed, men bestemt ikke fordi de bryder sig særlig godt om hinanden.
Den pensionerede forretningsmand Wayne Hayes betragter sig selv som en garvet forhandler. Og han får brug for sine bedste evner, da han bliver kidnappet af en bevæbnet mand, der forlanger løsepenge for at sætte ham på fri fod. Men Hayes er ikke sagens eneste offer. Kidnapningen og de hemmeligheder, den bringer frem i lyset, vender også op og ned på hans hustrus liv.