Travis Bickle (Robert De Niro) er en Vietnam-veteranen, der kører taxa i nattetimerne. Langsomt, men sikkert, påvirkes han af storbyens råddenskab, luderne, volden og den makabre og umenneskelige livsstil. Og langsomt forvandles hans i forvejen perforerede sind til en tikkende bombe for til sidst at eksplodere i afmagt over hans stærke oplevelser.

Der er borgerkrig i den Georgiske provins Abkhasien, der kæmper for at frigøre sig. En lille estisk landsby er blevet forladt, med undtagelse af Ivo og Margus. Men Margus forlader byen så snart han har høstet sine mandariner. I et blodigt opgør i landsbyen bliver to sårede krigere efterladt, og Ivo beslutter sig for at tage dem ind i sit hus og hjælpe dem. Det eneste problem er, at de to sårede er fra hver sin side af krigen.

Brian og Neil er to unge mænd, der tilsyneladende intet har til fælles. Godt nok bor de i den samme by, og da de var 8 år, gik de på samme baseballhold. Men der stopper ligheden. Brian er blevet en sexforskrækket, indadvendt ung mand, der er overbevist om, at han blev bortført af en UFO, da han var otte. I samme alder opdagede Neil, at han var bøsse, og siden har han levet som eftertragtet trækkerdreng. Men de to meget forskellige mænd bærer på en fælles hemmelighed fra barndommen, som har formet og ødelagt deres liv. Det er kun Neil, der kan huske, hvad der skete. Brian, derimod, husker intet af, hvad der skete i fem uheldssvangre timer i hans barndom.

Mens FBI Agent Desmond jager en morder af unge piger, under et truende øje fra sheriffen og overnaturlig ondskab, er den lokale skønhed Laura Palmer ved at blive rodet ind i en situation som hun ikke kan komme ud fra.

Justin Quayle, ansat ved den britiske høj-kommision i Nairobi, finder ud af, at hans aktivist-kone er blevet myrdet et afsides sted i Kenya. Endvidere tyder alt på, at hun blev myrdet af sin rejseledsager, og at mordet var af seksuel karakter. Justin sætter sig for at opklare mordet og eliminere utroskabs-rygterne - men sagen er langt mere kompliceret og omfattende, end han kunne have drømt om.

Broderick Crawford har sit livs rolle som politikeren Willie Stark, der starter sin karriere i det små, men ender som sin stats guvernør. For at nå så vidt benytter han sig af korruption og grov udnyttelse af sine medmennesker, noget han selv tidligere så med foragt på.

Fiskeren Billy Tyne og hans mandskab tager ud på havet for at fange sværdfisk. Der er en storm under opsejling, men Tyne er sikker på, at han kan sejle fra den. Der er dog en ting, Tyne ikke ved. Nemlig, at der ikke kun er ét, men hele tre enorme uvejr på vej mod området. Og snart befinder kutteren sig midt i århundredets storm.

I 'From Paris with Love' lever James Reese (Jonathan Rhys Meyers) livet i Paris som assistent for den amerikanske ambassadør.Reese holder i virkeligheden mere af sin tjans som stikirenddreng for CIA, og hans største ønske er at blive rigtig agent.Charlie Wax (John Travolta), en småanarkistisk, antiautoritetstro og skydeglad veteran, kommer til Paris for at standse et forestående terrorangreb.Wax og Reese bliver partnere, og der går ikke mange minutter inden Reese drømmer om sit skrivebord igen.'From Paris with Love' er instrueret af Pierre Morel ('Taken').

Sherif Darl Hardwick vågner med hovedpine og en rigtig, rigtig dårlig smag i munden. Men tømmermændene forsvinder som dug for solen, da han bliver kaldt ud til en ulykke - en forladt lastbil med liget af en kvinde. Det ligner et uheld, men det kunne være et mord. På lighuset får sheriffen sin første overraskelse. Kvinden er transvestit. Dommeren beder ham om at gå stille med dørene, men Darl fornemmer, at der er ugler i mosen. Han har ret, for han er havnet lige midt i et beskidt politisk spil af den slags, hvor ærlige mænd er alt for farlige at have gående frit omkring.