Året er 1997. Inger, hendes søster Ellen og svoger Vagn er på bustur mod Paris. Bussen har knap nået motorvejen før Inger delagtiggør resten af selskabet i sin sindslidelse - og turen til byernes by bliver en uge de aldrig vil glemme. For Inger har en skjult dagsorden for turen, og ved ankomsten indleder hun jagten på en tabt kærlighed. Rose er en stærk og hjertevarm fortælling om familie, kærlighed og om, at intet er, som man tror ved første øjekast.
En ensom rejsende fra år 2035 skal løse en gåde, der kan redde hans folk. men den kan også føre ham til afgrunden af sindssyge. Efter at det meste af verdens befolkning er blevet udslettet af en dræbervirus, må de overlevende bo i små samfund under jorden. Cole 'melder sig frivilligt' til at rejse tilbage til fortiden for at skaffe en ren virusprøve, så man kan fremstille en kur. Undervejs møder han den smukke psykiater og den næsten sindssyge. Men tiden er kort, mens Cole leder efter The Army of the 12 Monkeys, en yderliggående gruppe med forbindelse til den dødelige sygdom.
Bosnien, juli 1995. Aida er oversætter for FN i den lille by Srebrenica. Da den serbiske hær overtager byen, er hendes familie blandt de tusindvis af borgere, der leder efter ly i FN-lejren. Som insider i forhandlingerne har Aida adgang til afgørende information, som hun skal tolke. Hvad er der i horisonten for hendes familie og folk - redning eller død? Hvilket træk skal hun tage?
Året er 1999, og der er borgerkrig i Sierra Leone. Fiskeren Solomon's drømme bliver knuste, da han bliver kidnappet og tvunget væk fra kone og barn for at arbejde i en diamantmine, der finansierer borgerkrigen.
Efter Koreakrigen vender en gruppe krigsfanger hjem, og bliver modtaget som helte, især sergent Raymond Shaw. Men kaptajn Bennett Marco er plaget af mareridt, og, sammen med sin kammerat Allen Melvin, begynder de at efterforske hvorfor, og opdager en skræmmende plan.
I slutningen af 1980'erne blev danserne Robert Pilatus og Fabrice Morvan stjerner og verdensberømte med #1-hits. Duoen sang ikke et eneste ord af deres sange, og sandheden bag gruppen var en af musikhistoriens største skandaler.
Politimanden Frank Bullitt er under hårdt pres. Han har fået til opgave at beskytte et hovedvidne, som er en kendt gangster, der har stjålet flere millioner fra mafiaen. Da vidnet bliver dræbt, øges presset på Bullitt, som nu også har politikerne på nakken. Bullitt har nu 24 timer til at opklare mordet, inden han selv bliver likvideret af mafiaen.
1995, Detroit, USA. Jimmy Smith Jr bor i en trailer sammen med sin mor og arbejder på en fabrik. Året er 1995 og Jimmy udtrykker sine frustrationer, frygt og vrede som rapper på byens hip hop-scene. Musik hjælper samtidig Jimmy i hans søgen efter identitet og en mening med tilværelsen. Det store spørgsmål er om Jimmy kan bruge sin musik til at opfylde sin drøm om at forlade sin triste baggrund og får anerkendelse udenfor bygrænsen, der også er kendt som ’8 Mile’.
De barrierer, som adskiller fantasi fra virkelighed, bliver knust i denne moderne og hjernevridende thriller, hvor to ens verdener støder sammen i et paradoks af bedrag, vanvid og mord. På 13. etage i en kontorbygning har den visionære Douglas Hall og hans hårdhudede kollega Whitney åbnet døren til en fantastisk virtuel verden. Men da deres magtfulde leder af projektet bliver fundet myrdet, bliver Hall den hovedmistænkte. Pludselig ankommer en skønhed fra Paris og påstår, at hun er datter af den myrdede. Hendes direkte og magnetiske tiltrækning på Hall er medvirkende til, at linierne mellem fantasi og virkelighed bliver endnu sværere at finde.
Michael er collegelærer i amerikansk samfundshistorie med speciale i terrorisme. Han bor alene med sin søn Grant på Arlington Road i et ganske almindeligt Washington forstadskvarter. En dag på vej hjem ser han en såret dreng vakle blødende rundt midt på vejen. Han bringer drengen på hospitalet og redder dermed hans liv. Forældrene er naturligvis dybt taknemmelige og da de opdager, de også er Michaels nye naboer udvikler der sig snart et reelt venskab...
Da nyheden om prinsesse Diana's død den 1. september 1997 rammer et chokeret britisk folk, trækker dronning Elizabeth sig tilbage til slottet Balmoral med familien. Hun opfatter Diana's død som et privat anliggende og forstår ikke folkets reaktion på tragedien. Men det gør den populære, nyvalgte premierminister Tony Blair, og han beslutter at forsøge at få dronningen i samklang med sit folk igen.
Året er 1993 og teenageren Cameron Post lever et helt almindeligt liv som den helt perfekte gymnasieelev. En dag tager hun sig endelig mod til at kysse en pige på bagsædet af en bil, men dette intime øjeblik afbrydes, da pigerne opdages. I den dybt religiøse lille by betragtes homoseksualitet som en synd, og Cameron sendes til en kristen omvendelseslejr i håbet om, at hun på lejren kan ”pray away the gay”. På lejren møder Cameron imidlertid en gruppe ligesindede unge, som hun hurtigt bliver venner med, og for første gang i sit liv føler hun sig ikke længere så alene.
Fire røvere bliver dræbt, da de forsøger at udplyndre gangsterbossen Jamal. Pludselig er røvernes koner ikke bare blevet enker - de skylder også Jamal en formue. Kvinderne beslutter at tage skæbnen i egen hånd, og sammen begynder de at planlægge et røveri mod den korrupte politiker Mulligan. Det er langt fra ufarligt.
Den 14-årige pige Celeste overlever et blodigt skoleskyderi, og da hun synger til mindehøjtideligheden, bliver hun USA's nye darling. Hun får en fed pladekontrakt, og karrieren tager fart, men hun må betale en høj pris for sin status som global megastjerne. Hun mister sin tro og uskyld samtidig med at hendes land har en hård periode efter 11. september 2001. To årtier efter er Celeste udbrændt, og hendes karriere er skudt i sænk efter en skandale. Hun gør klar til comeback med albummet Vox Lux, men vil publikum stadig elske deres lille darling?
En ung pige, anklager pludseligt sin far for at have seksuelt misbrugt hende. Faren husker intet, så en efterforsker begynder at grave i sagen, der viser sig at være langt mere kompleks end forventet.