Jeffrey, den bedste i branchen, ser ikke bare lejemord som et arbejde, men som et kald. Men da en natklub-sangerinde bliver gjort blind under et skudopgør, beslutter Jeffrey at trække sig tilbage, efter et sidste job for at betale for at genoprette hendes syn.

I midten af 1990'erne terroriserede nogle få mægtige narkokonger Dublin, i en kamp om at kontrollere narkotikamarkedet. Deres mest frygtede modstander var imidlertid ikke politiet, men den modige journalist Veronica Guerin. Hun skyede ingen midler, i sit arbejde med at efterforske og afsløre flere af landets velkendte kriminelle personer. Hun forsøgte at skabe balance mellem sit privatliv og det ansvar hun følte hun havde, overfor både sine læsere og sit fædreland. Hendes utrættelige arbejde gjorde hende til en national helt, en position der for alvor blev cementeret da hun i 1996 blev brutalt myrdet. Denne gribende film er baseret på en sand historie, og er i øvrigt produceret af Jerry Bruckheimer. Joel Schumacher har instrueret.

Phillipa Paccard (Cate Blanchett) er en britisk lærerinde, der har set adskillige af sine venner, inklusiv sin kæreste, blive trukket ind i et stofmisbrug. Som reaktion har Philippa gennem flere år kontaktet de lokale myndigheder med information om områdets største narkoforhandler, men hun er konstant blevet ignoreret. Nu beslutter hun sig for at tage sagen i egen hånd. Mistænkt for mord bliver hun arresteret, og alt virker håbløst, indtil hun træffer Filippo, en ung politimand, som viser sig at kunne give hende støtte og venskab.

Seth Green, Matthew Lillard og Dax Shepard er tre barndomsvenner, der er drevet fra hinanden, men finder sammen igen, da deres fælles ven pludselig dør. De tre finder ud af, at vennen havde fået færten af de $200.000, som forsvandt sammen med flykapreren D.B. Cooper i 1971 (en virkelig historie). De finder et efterladt kort og beslutter sig for at følge det og score skatten. Men de løber hurtigt ind i nogle småting, som deres ven ikke havde haft med i sine overvejelser, såsom hashdyrkende bonderøve med hang til skydevåben, trækroner med smukke hippier og en bjørn med et lidt for veludviklet moderinstinkt!

Et kæmpe skovområde er ved at blive offer for den moderne industries hensynsløse rovdrift på naturen og Dr. Dolittle påtager sig at standse det ved at finde et udrydelsestruet dyr derude. I skoven finder Dolittle den ensomme søde hunbjørn Ava - som er den sidste af sin slags. Hvis Dolittle kan få gang i bjørnebestanden igen, er skoven reddet. Han finder cirkusbjørnen Archie - en rapkæftet bybjørn der foretrækker fast-food og ikke er spor interessseret i dokterens bjørnetjeneste. Men da Archie møder Ava tændes han alligevel, og Dolittle har præcis en måned til at lære ham om bierne og blomsterne. Det bliver et kapløb mod uret, og til slut må skovens dyr rotte sig sammen og organisere den første verdensomspændende dyrestrejke!!!!!!