Kowalski arbejder for et firma, der afleverer biler overalt i USA. Hans seneste job er at køre en snehvid Dodge Challenger fra Denver til San Francisco - og han har lige væddet om, at han kan gøre det på 15 timer... Det bliver starten på et high speed race med alverdens myndigheder til lands og i luften, og for hver gang Kowalski snyder dem, bliver de mere opsat på at standse ham, koste hvad det vil!

Han udnytter groft sit politiskilt til at opføre sig værre end de forbrydere, han burde knalde. Han spiller for sindssygt mange penge, som han stjæler eller beslaglægger. Han kører derudaf med druk, coke, sprøjter og ludere i rasende fart mod afgrundens rand. Da en ung nonne voldtages og mishandles midt på kirkegulvet, bliver den svinske strømer besat af jagten på de to voldtægtsmænd i et sidste krampagtigt forsøg på at gøre et eller andet godt og dermed få ro i hans forvrængede sind.

Efter at være blevet drevet fuldkommen til vanvid af ubeskriveligt inkompetente Clouseau, udvikler den tidligere chefpolitiinspektør Dreyfus (Herbert Lom) en dommedagsmaskine og truer med at udslette verden. Og hans eneste krav for at redde verden fra undergang? - Clouseaus omgående og ubehagelige dødsfald! Men takket være Clouseaus ufattelige held, får snigmorderne, der gør alt, hvad de kan, for at snigmyrde ham, deres livs mest frustrerende opgave, som de fejler igen og igen!

Den afdankede universitetsprofessor Grady Tripp går en kaotisk weekend i møde. Hans elskerinde fortæller ham, at hun er gravid. Hans forlægger er i byen for at få den roman, han skulle have afleveret for måneder siden. En af hans elever har problemer og flytter ind hos ham. Og så lider han af svimmelhedsanfald og blackouts, og hans bil er blevet stjålet.

Den erfarne strømer Frank Keller jager en seriemorder, der udvælger sine ofre blandt mænd, der har sat en kontaktannonce i avisen. I håb om at lokke morderen frem sætter Frank sin egen annonce i avisen, og den sexede Helen er blandt de mange kvinder, der besvarer den. Frank forelsker sig hovedkulds i den unge kvinde, men snart melder tvivlen sig. Kan Helen være den morder, han jager?

Det ellers så festlige New Orleans danner pludselig rammen om et makabert fund. I et af byens springvand flyder en lokal gangster rundt. Og han er ikke alene druknet - han er brutalt myrdet. Politibetjent McSwain og hans partner stempler hurtigt episoden som et gement mafiamord, men den smukke kvindelige statsadvokat Anne Osborne finder ikke makkerparrets konklusion overbevisende. Osborne bliver hurtigt involveret i efterforskningen og endnu hurtigere i den tiltrækkende McSwain. Og når lidenskaben brænder, kan det til tider være svært at se klart for bare røg.

Ingeniøren Ben Jahrvi har forladt sit firma, Nova Robotics, og bor nu i storbyen, hvor han sælger miniaturekopier af sin robot nr. 5 på gaden. Han bliver opdaget af en legetøjsfabrikant, der ønsker 1000 robotter leveret inden jul. For at nå den stramme deadline må Ben have hjælp af prototypen Johnny Five, hvis kunstige intelligens dog ikke er gearet til at modstå storbyens mange svindlere.

Flatfoot bliver sat på sit livs opgave. Stærkt presset af CIA tager han til Bangkok for at klemme livet ud af "Bossen", den stærkt bevogtede chef for gigantiske smugleroperationer - Og så starter fyrværkeriet. Efter at have stukket samtlige af Thailands elite thai-boksere en blodtud, følger Flatfoot sporet videre til Hong Kong, hvor "Bossen" har sit hovedkvarter. Her venter en "velkomstkomité" af KungFu krigere og samurai'er. Efter at have sendt hele komiteen til gibs- og respirator-behandling, bliver Flatfoot smidt ud af Hong Kong - for at forstyrre freden - Flatfoot møder en CIA-agent, der arbejder på samme sag. Endelig har han fundet en effektiv partner, og sammen spiller de "tennis" med den sidste del af "Bossens" livvagter...

Los Angeles i 50'erne. Politiet dannede en lille special gruppe. Fire mand, hvis eneste opgave var at bekæmpe den organiserede kriminalitet med helt frie hænder. En dag bliver de sat til at opklare mordet på en ung, smuk kvinde. Det ligner en rutinesag, men sporene fører lige op til regeringen og militærets top - en magt langt større end både dem selv og den organiserede kriminalitet.

I fremtiden, bliver kanoner forbudt, og kriminelle er frosset for varigheden af deres straf. En nylig bølge af drab involverer håndvåben bringer Michael Knight tilbage at kæmpe for retfærdighed, men han insisterer på hjælp fra KITT, hans kunstigt intelligente bil fra årtier siden. Det eneste problem er, at KITT er deaktiveret.