Hu heil, hvor det går, når Charles Chaplin skyder med skarpt! Resultatet er en berømt klassiker, som i år 2000 blev stemt ind på det amerikanske filminstituts Top 100 over amerikanske komedier. USA deltog endnu ikke i anden verdenskrig, da Chaplin vendte sit humoristiske arsenal mod Der Führer ved at spille rollen som henholdsvis den Hitler-lignende Adenoid Hynkel og en jødisk barber, som ligner nazien på en prik. Det myldrer af ordspil, sjove visuelle effekter og falde på halen-komedie, når Chaplin spidder fascismen og afbalancerer sit angreb med intense scener fra en ghetto, hvor tyske Sturmtruppen spreder rædsel. Blandt de uforglemmelige scener er Hynkels fjollede dans med en globus, en flugt, som foregår på hovedet, og Hynkel og en Mussolini-lignende Jack Oakie i et vanvittigt kapløb om at få deres barberstol pumpet højst op. Stor komik møder stor filmkunst i Diktatoren.

En paranoid general beordrer et atomangreb på Sovjetunionen, fordi han er overbevist om, at kommunisterne har til hensigt at forurene USA's "dyrebare kropsvæsker". Mens generalens adjudant Kaptajn Mandrake fumler med at finde koden for aflysning af angrebet, ringer den amerikanske præsident til den fulde sovjetiske præsident på den røde telefon for at fortælle, at det varslede angreb bare er en misforståelse. Samtidig bekræfter præsidentens rådgiver (en eks-nazistisk videnskabsmand) Dr. Strangelove, at den frygtede dommedagsmaskine eksisterer. Det er en maskine, som Sovjetunionen har udviklet for at gøre en ende på menneskeheden én gang for alle!

Da cowboydukken Woody forsøger at redde pivedyret Wheezy fra at blive solgt på loppemarked, bliver Woody selv kidnappet af en fanatisk legetøjssamler. Rumhelten Buzz Lightyear organiserer straks en storstilet redningsaktion.

I løbet af én nat rammes hele jordens befolkning af en uforklarlig og dødelig virus – men ingen dør helt! Levende døde, drevet af en umættelig sult efter friskt kød, jagter nu de få tilbageblevne. En lille gruppe overlevende søger tilflugt i et af det 20’ende århundredes fæstninger - et forladt indkøbscenter. En stadigt voksende hær af zombier kæmper utrætteligt for at komme ind i centret, og de overlevende må nu både kæmpe mod zombierne, hinanden og deres egen frygt i håb om at forblive i live, eller vigtigere endnu, at forblive mennesker!

Scenen er The Glass Tower, en 138 etager høj skyskraber midt i San Francisco, der netop skal til at indvies. Alt hvad der kan kravle og gå af high society er indbudt for at hjælpe med til at hylde denne enestående konstruktion. Så går noget galt. En gnist et sted i et lagerrum udvikler sig til en aggressiv brand, der begynder at rase flere etager under indvielsesfestlighederne. Snart står flammerne ud af den imponerende bygning, og de fine gæster må konstatere, at de er fanget i toppen af bygningen - uden nogen chance for at komme væk.

Racerbilen Lynet McQueen er fuld af selvtillid. Han er nemlig på vej til det store Stempel Cup Mesterskab i Californien - og det har han tænkt sig at vinde! Men uheldet er ude allerede på vejen til Californien. Lynet kører nemlig af sporet og ender i en lille søvnig by, hvor han blandt andet møder den lækre porsche Sally, en mystisk årgang 1951 Hudson Hornet og en rusten, men pålidelig kranbil.

Efter en voldsom storm, en tæt sky af tåge indhyller en lille Maine by, fældefangst kunstner David Drayton og hans fem-årige søn i en lokal købmand med andre mennesker. De opdager snart, at tågen skjuler dødbringende rædsler, der truer deres liv og værre, deres tilregnelighed.

De frygtløse - og hjerneløse - rumhelte Lone Starr (Bill Pullman) og hans makker, Barf (Jogn Candy), som er halvt menneske, halvt hund, fører en vild rumkrig mod den afsindigt onde Dark Helmet (Rick Moranis). Undervejs på deres redningsaktion - i deres Winnebago - møder de den enorme, slimede Pizza The Hutt (som Dom DeLuise lægger stemme til), den flabede robot Dot Matrix (som Joan Rivers lægger stemme til) og et klogt lille væsen, som hedder Yogurt (Mel Brooks), der lærer dem at benytte den mystiske kraft "The Schwartz", så de kan genoprette freden - og alle ophavsrettigheder - i galaksen!

Riggs og Murtaugh er på sporet af den tidligere politimand Jack Travis i en sag om stjålne våben, mens de forsøger at ryste den stadig lige utålelige Leo Getz af sig. Mens Murtaugh ser frem til sin snarlige pension, forsøger Riggs at holde op med at ryge, skyde fumlegængere og gøre indtryk på en kvindelig betjent, som er umulig at imponere. Dertil skal han bruge en pakke hundekiks og en lille håndfuld skudsår.

Den veltalende bedrager Professor Goldthwait Higginson Dorr og han kumpaner planlægger et kup mod et kasino. De lader som om de er musikere og lejer sig ind hos den gamle dame Mrs. Munson og fra hendes hus har de tænkt sig at grave en tunnel til det nærliggende kasinos bankboks. Men da Mrs. Munson tager dem på fersk gerning og truer med at afsløre alt, må banden trække lod om hvem der skal fjerne det lille problem...

Selvom bien Barry B. Benson netop har fået en god studentereksamen, er han ikke meget for en fremtid inden for honningproduktion. I stedet flytter han ind hos blomsterhandleren Vanessa, hvor livet er skønt, lige indtil Barry opdager at mennesker rent faktisk spiser honning. Det vil honningbien ikke finde sig i, så han beslutter sig for at sagsøge hele menneskeheden for tyveri. © Scope

Efter at deres pilot dør uventet midt under flyvningen, må passageren Doug White sikkert lande et fly og redde hele hans familie fra uoverstigelig fare.1